Analyse: Brøndby sled Hobro op med systemskift
Hobro startede kampen bedst, forsøgte at komme over kanterne og udfordre med Babayan og Sabbi. Men det blev aldrig rigtig farligt for Hobro, og Schwäbe blev kun

Hobro startede kampen bedst, forsøgte at komme over kanterne og udfordre med Babayan og Sabbi. Men det blev aldrig rigtig farligt for Hobro, og Schwäbe blev kun udfordret med et enkelt skud inden for rammen. Omvendt ledte et systemskifte Brøndby på rette spor, Hobros kanter blev lukket og man sled Hobro op med hurtigt pasningsspil i anden halvleg. En kamp hvor Brøndby for første gang siden premieren mod Silkeborg holdt modstanderen fra at få over 1.0 xG. 3point.dk har endnu en gang haft gang i VHS-maskinen og trækker nogle essenser fra Brøndbys 2-0 sejr mod Hobro. Foto: Teis Markfoged Hobro er på mange måder en fisk i samme sø som Randers, når det kommer til spillestil og tilgang til kampen mod Brøndby. En 4-4-2, hvor man står dybt med kort afstand mellem kæderne og med en targetspiller oppe foran. Udfordringerne og gennembrudene kommer via kanterne, hvor Sabbi og Babayan er ansvarlige for chanceskabelsen, og Pål Kirkevold er eksekvator oppe i forreste kæde. Brøndby stillede til kampen op i den vanlige 4-3-3, hvor Skipper havde erstattet som den største ændring, mens Niels Frederiksen oppe foran havde valgt Tibbling på venstrekanten. Der var lagt op til at udeholdet ville forsøge, som det er set tidligere i sæsonen, at angribe i den skæve opstilling der minder om en 3-5-2, hvor Kevin Mensah skubber højt som en wing i højre, mens Jung forbliver i bagkæden og trækker ind mod midten for at man har en tremandsopbygning i bagkæden og kan fastholde de tre midtbanespillere længere fremme.
Kanterne gav problemer
Trods torsdagens 90 minutter i benene mod Braga fremstod Brøndby ikke trætte. Men taktisk var Brøndby, for at være noget sort/hvid, sat skævt op. Der var store mangler på kanterne. Defensivt. For Hobro var rigtig dygtige til at lade deres to angribere trække dybt i banen for at agere spilstationer, og skubbe kanterne langt frem, så man nærmest endte med at stå i en form for "skål" så snart man erobrede bolden. Som det ses på ovenstående grafik er det Sabbi og Babayan som skubber langt frem med det samme for at søge en 1:1 duel med Brøndbys backer. Nærmest konsekvent blev bolden spillet direkte frem i et forsøg på at fange Brøndbys defensiv ude af organisation. Det siger lidt om, at ud af Hobros 293 afleveringer i kampen, så var blot 37 af dem afleveringer tilbage i banen, resten af sidevers eller fremadrettet. For mange gange blev Brøndbys backs eksponeret for 1:2 dueller mod Hobros fløj og fremadstormende back, da Brøndbys egne fløje, henholdsvis Hedlund og Tibbling, blev fanget langt fremme på banen og/eller simpelthen manglede i deres returløb. Her var specielt Hedlund synderen, da han overlod Mensah for meget til sig selv til tider. Hobro var dygtige til at få deres backer med frem for at støtte fløjen. Ovenfor er det Sabbi som ikke bliver samlet op af midtbanen, hvorfor Jung er tvunget til at holde sig smalt for ikke at åbne en motorvej til Sabbi, mens Bøge kommer i fart yderst, parat til at modtage den i dybden med et indlæg til følge. Ovenstående eksempel viser hvordan banen var rigtig åben til Hobro, og at de samtidig også får tiden til at lave de sideskift der eksponerer backen. Her står Mensah alene med Babayan der står ekstremt højt i banen, og så den fremadstormende Frantsen på backen.
Taktisk justering lukkede hullet
En af Niels Frederiksens helt store styrker hidtil i sæsonen har været en evne til at læse kampene, og justere taktisk for at (gen)vinde kontrol over en kamp. Mod Hobro var det ikke anderledes. Brøndbys cheftræner havde luret Hobros overtal på kanterne, og hans eget holds hul, hvorefter han ændrede Brøndbys udtryk til en 4-4-2, hvor Fisker og Tibbling havde siderne, mens Hedlund fik en mere fri rolle oppe foran som makker til Wilczek i et to-mandsangreb. Rent opspilsmæssigt var det interessant, hvordan midtbanespillerne nærmest på skift trak dybt ned for at modtage bolden. Det var ikke den typiske statiske opbygning med én dybt 6'er, men derimod en konstant vekslen mellem Kaiser, Fisker og Radosevic som trak ned for at modtage bolden fra stopperne. En finte der betød, at Hobros midtbane (og angriberne i deres første pres) konstant var tvunget til at skulle forholde sig til bevægelse. Noget der var særdeles interessant ved 1-0 scoringen! For i opspillet til målet, som inkluderer 20 afleveringer fra den bliver erobret til Wilczek modtager den og scorer (som tager 18 sekunder fra Mensah har første berøring i angrebet til Wilczek scorer), ser man nemlig en konstant vekslen. I opspillet er det først Radosevic som trækker ned, så Fisker, så Radosevic igen - hvor den givne spiller hver gang modtager den! MEN bemærk så den absolut sidste frame inden målet! (nedenstående grafik) Radosevic er trukket dybt i et løb for at være med i opbygningen, Kirkevold vil lukke ham ned og placerer sig tæt på Rado. Det åbner bare for et rum centralt på banen. Det interessante er nemlig, at Kirkevold med sin placering åbner banen centralt for Kaiser. Kirkevold ender for langt fra sin makker i presset, hans medangriber Kristoffersen. Kaiser får en tønde land at boltre sig på, og her viser den lille tysker sin vision og spilintelligens. For Kaiser har set at Hedlund allerede har begyndt sit løb. Svenskeren har set et hul mellem back og stopper og agerer på det. På førsteberøring lægger Kaiser den til rette for sig selv, og på anden berøringen lægger han en barberbladsskarp aflevering i dybden til Hedlund, der lægger den smukt af før end Wilczek med et vanvittig smart løb iskoldt tipper den i mål. Det mål er så Niels Frederik'sk, først tålmodigt opspil og holden bolden i egne rækker, og SÅ direkte spil - NÅR rummene er til det, og det hele klapper!
Kniven blev sat i Hobro
Umiddelbart ville Hedlund være prototypen på en wing. Hurtig, udfordrende og klistret til sidelinjen. Men han er bedst når han får lov til at vandre tværs over banen. Eller som fri angriber ved siden af Wilczek. Mod Hobro var våbenet til at kvæle dem for Brøndby, at de fik sat tempo i opspillet og afleveret langt hyppigere på første berøringen og med konstante løb for boldholderen. Rigtig ofte involverede det at få sat Hedlund i scene. Ovenfor et eksempel på hans styrker, og hvordan han fik udnyttet sine kvaliteter efter systemskiftet mod Hobro. Wilczek trækker dybt i banen, en Hobrostopper bliver fanget på halvvejen, ude af stand til at vurdere om han skal fortsætte sit løb med Wilczek eller holde sin zone. Det ser Hedlund og løber i det fri rum bag stopperen. Lidt flere pile er tegnet på grafikken ovenfor. Men det er en understregning af Kaisers spilintelligens i kombination med Hedlunds fart er en dødbringende faktor i en kamp. Først tager Hedlund et løb ned i banen og får bolden fra Hermannsson. Kaiser har læst situationen, får bolden på førsteberøringen fra Hedlund og lægger den i bagrummet bag Hobrospilleren der er løbet med Hedlund. Svenskeren vender på sin modstander, som får smidt en femmer i sprækken og parkeret, hvorefter Hedlund får frit løb ned i Hobros felt.
Ingen vej retur
Hobro søgte og søgte. Havde de ledt efter en vej i et kraks-kort ville de have slidt kortet op i deres forsøg på at finde den. For Hobro kom aldrig rigtig ind i kampen igen. Deres "vej" var blevet lukket. Brøndby forsvarede sig klogt mod Hobros fløje, og de muligheder som Hobro fik skabt endte aldrig rigtig tæt på en scoring. Her skal også lyde en stor ros til det defensive arbejde hos Brøndby. Skipper gjorde det igen flot. Han sprang ikke i øjnene med graverende fejl, og det er i disse tider vigtigt for Brøndbys stoppere! Og når det en gang i mellem var ved at glippe, som ovenfor, hvor Skipper er ved at gå på Hermannssons mand, så er Jung inde og assistere for den unge Skipper. En stor ros til Jung for at være god til at understøtte Skipper, helt klart en stor faktor i Skippers solide indtræden på holdet. Brøndby arbejdede sig solidt retur ind i kampen. Efter en start med mange lange bolde begyndte Brøndby specielt i anden halvleg, at spille hurtigt og fladt, fremfor at slå for mange tidlige lange bolde i forsøget på at fange Hobro på det forkerte ben. Man havde koldblodighed i opspillet. Bedst illustreret ved ovenstående situation, hvor Kaiser, omgivet af tre Hobrospillere, tager bolden til sig og spiller bolden til en fri Jung, som kan drive bolden fremad. Det er DEN kvalitet Brøndby har og skal bruge i forsøget på at vinde og kontrollere en kamp. Brøndby skal kontrollere bolden.
Konklusion
I bagkæden blev der spillet med omtanke, og specielt efter den taktiske justering til 4-4-2 blev defensiven beskyttet langt bedre. Stopperne var gode til at afvise indlæg, og en notorisk målscorer som Pål Kirkevold blev holdt på 0.15 xG! Mensah kom stærkt retur efter en shaky indledning, og Jung fortsatte sit stærke spil offensivt såvel som defensivt. På midtbanen var Kaiser nok en gang uovertruffen ligesom Radosevic spillede en rigtig fornuftig kamp. Fisker var den der stod svagest i billedet, og havde på 60 minutters fodbold blot 5 fremadrettede afleveringer med modtager på bare 3. Kanten klædte ikke Tibbling mod Hobro, han er bedre til som 8'er at kunne trække ud og finde mellemrummene og spille kombinationsspil med fløjen. Modsat var Hedlund stærkt spillende, og var, efter systemskiftet, en enorm faktor i Brøndbys sejr. Wilczek. Hvad kan man sige om en mand som er så klog i sine løb, scorer begge mål og derudover er en essentiel del af forsvaret på de defensive dødbolde. Intet andet end han lige pt. spilleren der holder Brøndby til i toppen med sine mål. Niels Frederiksen læste kampen, justerede taktisk og kvalte langsomt Hobro på en meget stabil og rolig måde.