Analyse: Brøndby sikrer sejr over Lyngby med tidlige mål trods skader og taktiske udfordringer

Det blev til tre point i sidste ende for Brøndby, der med to hurtige mål mod Lyngby punkterede de kongeblås drøm om at få noget med fra opgøret. For bagud med to efter mindre end tyve minutter blev det en risikofyldt affære for hjemmeholdet, der med en enkelt blottelse risikerede at skulle bestige et bjerg bagud med tre.

Boksmidtbanens retur

Om det er en effekt af skaden til Nicolai Vallys (der er mere en midtbanespiller med offensiv drev end en decideret angriber) eller et reelt taktisk valg af Jesper Sørensen står usagt hen. Men Brøndby er retur med den box-midtbane, der blev forsøgt kørt ind på holdet i foråret. Mod Lyngby var det Mathias Kvistgaarden der lå som enlig 9er, flankeret af to x 10ere i form af Yuito Suzuki og Filip Bundgaard, mens Noah Nartey og Daniel Wass udgjorde bunden af midtbanen.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Risikoen ved det system er, hvis modstanderne får flyttet spillet sidevers meget hurtigt, og kommer hurtigt over på den side, hvor Brøndby er tyndt besat (hvis box-midtbanen er trukket over mod siden). Det kræver stor disciplin og løbekapacitet centralt.

Afgørende Kvistgaarden og prisen for at undvære ham

Så længe Mathias Kvistgaarden opererede i rollen som 9er var der positive momenter i spillet for Brøndby. Netop Kvistgaarden stod også med en stor fod i begge mål (en han selv scorede og et han assisterede), fordi han som 9er strækker Lyngbys bagkæde og løber i kanalerne mellem deres stoppere.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Blandt andet ved åbningsmålet var det en positive note, hvordan Kvistgaarden løb i kanalen mellem den centrale stopper og sidestopper, ligesom både Sebulonsen og Bischoff var med fremme på forreste linje.

Men efter en skade tvang Mathias Kvistgaarden fra banen og Jesper Sørensen sendte Filip Bundgaard frem som 9er (med Oscar Schwartau og Yuito Suzuki som 10ere) kom Brøndbys spil til at foregå rigtig meget på forsiden og siderne af Lyngbys organisation, og i langt mindre grad mellem deres kæder og i bagrummet.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

At have Daniel Wass tilbage på midtbanen var alfa omega for Brøndbys afleveringsspil frem gennem kæderne. Det er på en og samme tid fantastisk at han var retur på banen, men også på sin vis skræmmende at han har så stor betydning for flowet i Brøndbys spil. Han dropper ned og sætter spillet igang med aggressive progressive afleveringer, han holder flowet i spillet med hurtig boldomgang eller han tager tempoet ud af en kamp, når der er behov for det. Og uden ham er Brøndby på røven.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Nartey er en fantastisk driver med bolden. Excellent til at flytte bolden med fødderne fremad banen eller til det korte kombinationsspil. Men han har ikke Wass’ tredimensionelle blik for afleveringerne frem i banen. Med andre ord - Brøndby savner især det blik for spillet Nicolai Vallys har. Det sætter et enormt pres på Daniel Wass som playmaker.

Wingbackernes offensive bidrag og sårbarheden bag Bischoff

En positive note er dog wingbackernes øgede offensivebidrag. Både Sebastian Sebulonsen og Clement Bischoff er dygtige til at komme højt og bredt i banen, hvor de hverisær producerer en mængde indlæg. Især Clement Bischoff leverer også det, der er så vigtigt i et system uden kanter, hvor wingbackerne skal bidrage offensive: skud. Han er hamrende dygtig til at trække ind i banen og komme til skud, ligesom han er god til at udfordre en-mod-en.

Dog er det også tydeligt, hvordan Clement Bischoff ikke er skolet back. Hans offensive bidrag er fantastisk. Men han bliver spillet mange gange i ryggen / glemmer at orientere sig over skulderen, ligesom han har en tendens til at lade sig lokke væk fra det rum han skal lukke ned. Af samme årsag ville han operere dårligt som rendyrket back, hvor han som wingback beskyttes mere af den bagvedliggende yderstopper.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Brøndby holdt i anden halvleg mere fat i bolden, men forsømte at skabe flere skud af nævneværdig karakter. Om det var en taktisk beslutning med baggrund i det aktuelt pakkede kampprogram (tilsat mange skader til flere nøglespillere) eller en ubevidst reaktion på kampens forløb må stå usagt. Det blev bare lige passivt nok og inviterede Lyngby til at gribe ud efter de (trods alt spartanske muligheder).

Havde det været en eksamen i folkeskolen var den bestået, men uden at eleven havde vist nævneværdigt ekstra overskud.