Analyse: Brøndby med ryggen mod muren

Krise. De fem bogstaver er lette, flygtige og beskriver ikke nuancerne og dybden i det der ligger bag. Men fakta er, at Brøndby i skrivende stund befinder sig i en krise. Ikke en affødt af enkelte dårlige resultater, men historisk 2022 xG-performance data på Brøndby i Superligaen underbygger udfordringerne.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

For over tid skaber Brøndby simpelthen færre chancer end modstanderne, hvilket betyder statistisk set flere nederlag end sejre - medmindre man konstant overperformer gennemsnittet. Det har Brøndby på ingen måde gjort.

Mod slutningen af 2021/22 oplevede Brøndby en kort opblomstring på det faktiske output, da de blågule med sejre mod AaB og Silkeborg med neglene trak en fjerdeplads i hus, men sandheden var, at man reelt set stadig ikke skabte et stabilt plus på chancerne, og over tid ville blive hentet af virkeligheden, når overproduktionen stoppede og hverdagen indfandt sig igen. En hverdag der ville pege på flere nederlag end sejre.

2022 har budt på 21 spillede Superligakampe med 7 sejre / 3 uafgjorte  / 11 nederlag som følge, og et pointsnit på 1.14 pr kamp.

Man forsøgte at træne sig ud af det

Et spadestik dybere kigger vi på parametrene til xGD (Expected Goals Difference). I første omgang på egen chanceproduktion (xG). Her bevæger Brøndby sig gennem hele 2022 på et niveau omkring 1.0 xG pr kamp. Og mangler i store perioder kvaliteten til at omsætte chancer til mål - og også bare at skabe skud.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Efter mesterskabet i 2021 fulgte et efterår, hvor Brøndby levede et liv med en maskeret offensiv qua Mikael Uhres kvaliteter, hvor chancer blev vekslet til mål hyppigere end man statistisk set kunne forvente. Efter vinterpausen blev Brøndbys offensive produktion ramt af de smertelige realiteter. Dels droppede evnen til at skabe chancer, og dels manglede den spiller der lavede rødvin af vand. 

I 21 Superligakampe spillet hidtil i 2022 har Brøndby produceret 1.03 xG pr 90 min, og har vekslet det til 0.86 faktiske mål. Der mangler både offensive kvaliteter, og der mangler kvalitet til at veksle (de få) chancer til mål. 233 dage er der gået af indeværende år, og 2022 har glasklart åbenbaret, at løsningen ikke findes internt i klubben. Præstationerne peger ikke mod at man kan træne sig til det.

Defensivt mareridt

Defensivt (xGA) har 2022 udviklet sig mareridtsagtigt for Brøndby. Skiftet væk fra den defensivt solide 3-5-2 har været katastrofal. De blågule tillader markant flere chancer imod, og udviklingen går den helt forkerte vej.  Det der bekymrer, og som peger mod det taktisk slet ikke fungerer, er, at der intet uheld, ingen ugunst fra fodboldguderne eller bizar modgang skal findes i de bagvedliggende data. Modstanderne scorer ganske enkelt som statistisk forventet i Superligaen.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Fra en mesterskabsvindende defensiv der tillod omkring 1.15 xGA imod pr 90 til 2022s Superliga rock bottom 1.60 xGA pr 90 min. Den er helt galt i defensiven for de blågule.

Transfers og taktisk slingrekurs

Udfordringerne skal splittes op i to, hvor det ene skal adresseres i den sportslige ledelse, mens det andet skal rettes mod trænerkontoret.

• På det strategiske plan har der manglet transfers. Afgående spillere er ikke blevet erstattet godt nok. Spillere er kommet til, som isoleret set har deres kvaliteter, som bare ikke har været klar til at være bærende spillere.

Et eksempel er Mikael Uhre der bliver solgt, og Carl Björk hentes til klubben. Men er det rimeligt at forvente det samme output fra dag 1 af svenskeren? Nej, naturligvis ikke. Der har bare manglet de bærende spillere som udviklingsspillerne skulle læne sig opad.

Rekrutteringen har ikke været god nok, og CV må tage på sine skuldre, at han heller ikke har givet Niels Frederiksen det komplette sæt af værktøj at bygge sit hold med.

• Taktisk har det dog også været en slingrekurs i 2022. For mange løsninger, for mange ændringer. Fra 3-4-3 over 4-3-3 til 4-4-2 dianamnt og intet der rigtigt har fanget an mange kampe i træk. I modsætning til perioden september 2019 til januar 2022, hvor Brøndby i alle pånr 4 kampe havde 3-5-2 som grundformation når kampene begyndte. Niels Frederiksen har søgt med lys og lygte efter svar. Men er under sin søgen kommet væk den vej der bragte ham succes i klubben i første omgang.

Det er ikke så sort/hvidt som det kan iagttages. For søgningerne efter svar kom på baggrund af en erkendelse om, at Brøndby ikke performede godt nok. Man manglede offensiv power og evnen til at skabe chancer. Men en markant mangel på udvikling, og et hold hvis evne til at afholde modstanderne fra chancer og skabe dem selv har udviklet sig i helt forkerte retninger peger uanset hvad også på den siddende cheftræner.

Niels Frederiksen gik fra tre i bagkæden for at styrke de offensive muligheder, men har ved den manøvre savet den gren over holdet sad på. Defensiven er blevet sårbar og bløder åbenlyst. Men hvad værre er, så er offensiven i stedet for udviklet stagneret, og kan knapt producere chancer til et mål pr kamp set over tid.

Hvor skal vi hen?

CV kan med rette kritiseres for ikke at have forsynet Niels Frederiksen med det tilstrækkelige materiale, der er ved at være kigget lidt for meget på den lange bane, så han i stedet er snublet over stenene på den korte bane.

Det er også rimeligt at kritisere Niels Frederiksen for præstationerne, der er dykket så markant og har affødt et hold der har præsteret så ringe over så lang tid. Der har været for mange taktiske ændringer, for mange skift i sammensætningen af startopstillingen. Fundamentet har fået nogle hakker, og der er faldet en flig af. Brøndby har for nuværende ingen styrker i hverken defensiv soliditet eller sprudlende offensivt spil.

For hvad vil Brøndby? Vil man gå med en filosofi med possession og tålmodigt nedbryde modstanderen? Vil man fortsat spille som i mesterskabssæsonen med fokus på defensiv soliditet og omstillinger?

4-4-2 diamant har sine den blev introduceret ikke vist sig som bærende bæredygtig (med den nuværende spillertrup). Siderne bliver for sårbare, opspillet for presset, og man mangler den centrale offensive midtbanespiller der kan vende med bolden i mellemrummet og sætte farten.

3-5-2 vil være en mulighed for at kvæle den defensive styrtblødning. Men selv med den opstilling mangler der stadig de vigtigste brikker til at udvikle offensiven. Men kan Niels Frederiksen få de brikker ind, så kan han stadig være løsningen til at genopbygge det system han tidligere har haft så stor succes med i Brøndby. Men er det spillestilsmæssigt den retning som klubben ønsker at gå i?

Kommer de nødvendige forstærkninger ikke ind på holdet, så kan jeg godt frygte for en cheftræner der snart har spillet sin sidste hånd.

Brøndby står med ryggen mod muren før de næste kampe i Superligaen og de sidste 9 dage af transfervinduet.