Analyse: Brøndby kunne ikke modstå AaBs høje pres

Niels Frederiksen kan ikke have været tilfreds med det udtryk Brøndby viste i opspillet fra bagerste række i kampen mod AaB. Hjemmeholdet stressede Brøndbys opspil med et meget aggressivt udtryk sat op i en 3-4-3. De blågule formåede for sjældent at bruge den plads AaB efterlod i siderummet bag deres wingbacker, hvorfor man aldrig fik den kontrol over kampen, som cheftræner Niels Frederiksen talte om før kampen. Det blev i for høj grad en omgang indianerbold frem og tilbage over stepperne, og for lidt etableret spil. Det bekom de nordjyske værter bedst, som i sidste ende tog sejren. Foto: Teis Markfoged Brøndby stillede fra start med præcis samme 11 spillere som i forrige runde mod OB, hvilket også, den defensive præstation in mente, gav god mening mod et AaB hold, som ligeledes ville forventes at forsøge at presse højt og komme i dueller i siderummene bag Brøndbys wingbacker antageligt i den 4-3-3, som de havde spillet med i 55% af deres hjemmekampe hidtil i sæsonen. På Brøndbys midtbane var det derfor oplagt det igen skulle være Anis Slimane og Lasse Vigen, der som 8'ere skulle forskyde dybere i banen ved boldbesiddelse og danne opspilspunkter i mellemrummet og med Frendrup som den kontrollerende af trioen på midtbanen. Hedlund på toppen skulle stadig drive på tværs i banen og true i dybden, mens man i Mraz skulle have en at spille bolden op på. Wingbackerne blev nøglen til succes for AaB Men cheftræner for hjemmeholdet, Jacob Friis, havde sat sit mandskab rigtig klogt op i en 3-4-3 med mulighed for at anvende et særdeles aggressivt udtryk i presspillet. På samme måde som OB ville AaB også gerne have Brøndby til at spille direkte og dybt, hvorfor de havde tre duelstærkespillere i bagkæden i form af Thellander, Okore & Ross. AaB benyttede Pallesen og Ahlmann som wingbacker, begge spillere som man normalt ville anse som værende backer fremfor kantspillere, hvorfor AaB med lethed ville kunne falde i den fælde der hedder, at de to spillere ville have så lavt et udgangspunkt, så man reelt spillede med 5 mand i bagkæden (hvad jeg kommer til at revse Brøndby for at gøre for meget senere i denne analyse). Men begge spillere formåede at holde så højt et udgangspunkt, så de blev meget afgørende i de afgørende situationer for AaB og generelt hjemmeholdets evne til at presse. På toppen havde Jacob Friis placeret Patrick Olsen som falsk 9'er centralt, mens Van Weert & Lucas Andersen flankerede ham. Hvis vi på ovenstående grafik tager et kig på den gennemsnitlige placering for hver enkelt spiller, så viser den med al tydelighed, hvad det var AaB lykkedes rigtig godt med. For netop wingbackerne, Ahlmann (nummer 3) og Pallesen (nummer 6) ligger rigtig højt i banen. Pallesen er faktisk den AaB-spiller med den gennemsnitligt højeste placering i banen. Det ligger et massivt tryk på Brøndbys to wingbacker. Ovenfor ses hvordan AaB lod Patrick Olsen faldt dybt i banen og modtage bolden, hvorefter Van Weert søgte ind centralt fra sit udgangspunkt på højrekanten, mens der kom løb gennem kæderne fra Fossum og Lucas Andersen. Derudover fik AaB også en anden mulighed, når Patrick Olsen faldt ned til venstre i banen, at Ahlmann, Andersen & Olsen havde en fin trekant til venstre, mens man modsat lod Fossum skyde frem fra midtbanen og danne en trekant med Van Weert og Pallesen. Her er netop Van Weert trukket ind i banen, Mensah lader sig trække med og orienterer sig kun mod bolden og opdager ikke Pallesen der kommer bankende på ydersiden i halvrummet. Her savnede jeg generelt mere opmærksomhed fra Mensah på hele banen fremfor for meget fokus på bolden. Risikoen var naturligvis, at hjemmeholdet overlod et enormt stort arbejdsområde til Magnus Christensen, som skulle patruljere området foran sine stoppere, men det krævede Brøndby i langt hurtigere grad skulle få bolden forbi AaBs første pres.   Men når AaB lykkedes med det pres, så lagde det et tungt tryk på det centrale mellemrum hos Brøndby, hvor Frendrup, trods en stor arbejdsindsats, ganske enkelt blev nummerisk udklasseret. Det tvang Gammelby og Mensah til at assistere ind i banen, ligesom Lasse Vigen og Slimane blev trykket dybere. Det gjorde det svært for Brøndby, når man vandt bolden, hurtigt at få bredt spillet ud. I de perioder AaB dominerede var det også det meget aggressive udtryk der lykkedes, hvor de tre forreste i antal matchede Brøndbys tre stoppere, mens wingbackerne gik højt på Brøndbys wingbacker, som i praksis blev til almindelige backer på linje med stopperne centralt. Det forklarer også, hvorfor det så ofte blev til det direkte spil for Brøndby, fremfor det flade opspil. AaB var også modige i presset, for de gik frem med de tre forreste og pressede Brøndbys tre stoppere i opspillet. En numerisk udligning af den fordel, som et opspil med tre mand ellers ville have givet mod et færre antal spillere til at ligge det første pres. Oftest var det Patrick Olsen som foretog det første pres, hvorefter henholdsvis Lucas Andersen og Van Weert skubbede frem på Brøndbys yderstoppere i samme sekund Maxsø slap bolden ud mod dem. En ting Brøndby kunne have draget nytte af, når AaB gik i så aggressivt et pres, var den plads det efterlod centralt, som, hvis man havde spillet sig forbi presset, kunne være blevet bedre udnyttet. Her manglede Frendrup at skubbe lidt længere frem og tilbyde en vinkel ind centralt i banen. På grafikken ovenfor mangler Mensah en mulighed ind centralt i banen, da han bliver presset af Pallesen, mens Van Weert lukker Jung bagude og Fossum har lukket ned for Vigen. Frendrup skulle ligge på den del af sit spil.   Når presset blev bypasset For det kunne godt lade sig gøre. NÅR Brøndby lykkedes var det ofte, når Vigen brød ud af midtbanekæden, som nedenfor, hvor Vigen giver Slimane en skråvinkel ind i banen, hvorefter Vigen drev bolden frem. Det der er værd at bemærke er, hvor mange AaB-spillere man, med så simpelt et løb fra Vigens side af, kan komme på bagsiden af (7 mand!). Det efterlader AaB i denne situation med blot tre markspillere til at forsvare! Svagheden ved AaBs system er det åbner en del plads bag midtbane og angreb, såfremt det første pres ikke sidder i skabet. Hvis pasningerne lykkedes frem mod AaBs halvdel kan de forreste sættes i scene. Ofte blev det langt og direkte mod Hedlund, men de gange hvor Brøndby havde optræk til noget skete det med løb fra midtbane op i mellemrummet (eller Mraz der droppede ned i mellemrummet). Eksemplet nedenfor er det Mraz som falder ned og modtager afleveringen fra Rosted. Mraz kan ligge den af til enten Vigen eller Slimane, som begge har taget det helt rigtige løb op i mellemrummet. AaB var gode til presset. Det lykkedes oftest for nordjyderne. Men Brøndby formåede, efter en hidsig indledning på kampen fra værterne, at komme i det omtalte mellemrum. Nedenfor var det igen Vigen og Slimane som tager løbet frem og finder pladsen. Her efter indspil fra en bred Hedlund til Vigen, der ligger den af til Slimane. Absolut en force fra den unge Brøndbydreng som netop er rykket op i seniortruppen. Slutproduktet skal bare pudses af. Brøndby udnyttede dog éen ting for sjældent. Den plads i siderummet bag deres wingbacker, som AaB tillod ved at placere sig så aggressivt i deres eget pres. Man ramte for ofte centralt i banen fremfor det omtalte rum. Nedenfor lykkedes det dog rigtig fint, da Brøndby formår at trække AaBs tremands bagkæde fra hinanden. Ross og Okore går mod Slimane (som netop forskyder ud i halvrummet) sammen med Hedlund, og efterlader Thellander med et enormt centralt rum at dække i en 1:1 situation med Mraz. Det var situationer som denne Brøndby godt kunne have draget mere nytte af. Mraz fortjener ros for indsatsen mod AaB. Han var god til at droppe ned i det mellemrum, som tidligere har været besat af en mere klassisk 10'er, hvor han agerede linkup spiller til enten Hedlund (hvis rolle det er at true dybt) eller Slimane og Vigen i løb gennem kæderne. På grafikken herover tager Mraz bolden til sig, hvor han holder to mand stangen for så efterfølgende at finde Hedlund med et fint chip i dybden. Igen har Slimane i øvrigt taget et løb frem i banen, så han udgør en ekstra trussel AaB skal forholde sig til. Højere wingbacks & generobringer Brøndby var ikke helt uden muligheder mod AaB, men en af de store udfordringer var placeringen på banen, når bolden blev erobret. Langt størsteparten af generorbringerne fandt sted på egen halvdel, hvorfor distancen op til AaBs mål blev for stor. I modsætning til Brøndby lykkedes AaB nemlig med at stresse Brøndby og vinde den gennemsnitlige bold længere fremme på banen. Et kig på AaBs generobringer i kampen viser det med al tydelighed. I runde tal lykkedes AaB med ca. dobbelt så mange generobringer på Brøndbys banehalvdel som Brøndby gjorde modsat pr. halvleg. Et punkt til ændring i de kommende kampe kunne meget vel være et fokus på højere wingbacker. Mod AaB blev Mensah & Gammelby meget defensive i deres pres. De lå for ofte på linje med de tre stoppere. En smule paradoksalt, når Brøndbys ene wingback er en omskolet angriber / wing og den anden brillerede for Silkeborg som offensivt drible monster for en bundprop. Men som det ses ovenfor, så blev det mere til en 5-3-2 og udtrykket blev bare meget passivt. AaB fik med dette udgangspunkt rigtig meget plads på siderne, hvor de i de to tidligere omtalte offensive trekanter (Olsen / Andersen / Ahlmann & Pallesen, Van Weert & Fossum) massivt overbemandede halvrummene. AaB lå også med et gennemsnitligt PPDA (hvor mange afleveringer man som holder tillader før man foretager en presaktion) på 6.46 igennem kampen, mens Brøndby var meget mere passive og blot lå på 12.38 for hele kampen. Konklusion Var Brøndby uden muligheder mod AaB? Nej, mulighederne fremkom, når Brøndby lykkedes med at spille bolden i mellerummet til specielt Slimane & Vigen. Ligesom Mraz fungerede godt i rollen med at falde ned, modtage bolden og sende den hurtigt videre. Men det der kunne have gjort det bedre var højere wingbacker med et mere offensivt udtryk. AaB gjorde det heller ikke nemt for Brøndby at få den del til at fungere med deres meget aggressive udtryk. Det blev for nemt for AaB at gøre Brøndbys opspil enstrenget til (for) meget direkte og langt. Mod OB fx lå Brøndby på 40 lange afleveringer, mod AaB steg det tal til 60. AaB spillede en flot kamp. Presset var aggressivt og koordineret. De gjorde det svært for Brøndby at komme på bolden og sætte spillet fra bagkæden. AaB bragte meget hurtigt bolden frem på Brøndbys halvdel, og bypassede også gerne selv deres egen midtbane, som i store dele af kampen alene blev udgjort af den evigt patruljerende Magnus Christensen foran egen bagkæde. AaB fik med det hurtige spil frem på Brøndbys halvdel udnyttet det massive antal af folk de sendte frem fra skyttegravene i offensive raids. På mange måder var nøglespillerne de to wingbacker, som med deres offensive udtryk hjalp med at skabe det overtal i halvrummene, som Brøndby blev trykket af. Begge hold fik deres muligheder i kampen. I sidste ende kunne Brøndby sagtens have fået et point med fra kampen, men at sejren tilfaldt AaB skønnes ikke at falde langt væk fra det billede som analyse og tal understøtter. At det skete på et stærkt omdiskuteret straffe er ikke noget undertegnede finder relevant i en analyse af kampen, men konklusionen er klar. AaB greb den sejr de rakte ud efter, mens Brøndby sagtens kunne have taget en uafgjort, men fortsat skal have arbejdet på nogle flere offensive løsninger. En start er to wingbacker med markant højere udgangspunkter.  

AaB 2,82 xG vs. Brøndby 1,77 xG