.jpg%3F2026-07-03T14%253A01%253A47.905Z&w=3840&q=75)
Michael Jakobsen
Analyse: Brøndby justerer taktisk – og Vallys finder (måske) sin nye rolle
I indeværende sæson har Vallys endnu ikke scoret i Superligaen – en sjældenhed for ham. Men det skyldes primært, at hans xG for halvsæsonen er den laveste i karrieren, naturligvis især påvirket af skader. Men Brøndby-fans må måske acceptere, at Vallys ikke længere vil være den, der scorer flest mål i fmretiden. Men hans rolle som spilfordeler og tempovælger i det offensive spil gør ham stadig til en af de mest værdifulde spillere i truppen.

Brøndby har foretaget markante justeringer i deres taktiske tilgang under Frederik Birk. Selvom de ikke fundamentalt skifter stil, er 4-3-3 nu det foretrukne udgangspunkt, hvilket giver fleksibilitet afhængigt af spillermaterialet.
En central del af denne justering er brugen af offensive backs, der skal være aggressive, dybdeløbende og fysisk stærke. De skal dog sættes op af 8'ere på midtbanen – spillere, der kan servicere dem, deltage i kombinationsspil og fungere som en vital del af holdets opbygningsspil.
.png)
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
En af de mest interessante ændringer i Birks system har været Nicolai Vallys' nye rolle som 8'er. Tidligere har han været kendt som en offensiv spiller, der især bidrog med mål og assists. Nu skal han i højere grad styre spillet længere tilbage på banen.
Vallys’ offensive profil – og hvorfor han ikke skal måles på mål
I 2023/24-sæsonen var Vallys en af Brøndbys mest målfarlige spillere med 13 Superligamål. Men bag tallene lå en forventet målscore (xG) på blot 6,64, hvilket tydeligt indikerer, at han overpræsterede markant.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Vallys’ xG per 90 minutter er i indeværende sæson faldet til 0,29, hvilket understreger, at han ikke har fundet de samme positioner til de samme afslutninger. Samtidig er hans key passes per 90 (0,39) relativt lavt, men hans rolle har flyttet sig mod at være en bindeledsspiller, der kontrollerer spillets tempo snarere end at lave den sidste afgørende aflevering.
.png)
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Fra opgøret mod Viborg: Vallys sætter åbningsmålet op fra en position som 8er, modtager bolden, driver den frem forbi sin direkte modspiller og lægger en perfekt tempereret bold i dybden til Divkovic.
.png)
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Den store force hos Vallys ligger i hans spilforståelse og pasningsevner. Han er eminent til at læse spillet flere skridt frem og bruge både afleveringer og driblinger til at skabe ubalance hos modstanderen. Et godt eksempel var hans involvering i åbningsmålet mod Viborg i forårspremieren, hvor han elegant gled af på Mbom og lagde en perfekt timet dybdebold til Marko Divkovic i siderummet.
Hvorfor passer Vallys perfekt som 8'er i Frederik Birks system?
Brøndbys nye system kræver en central midtbane, der kan sætte tempoet i spillet, være presresistent i opspillet og understøtte de offensive backs. Vallys' profil som en teknisk dygtig, løbestærk og intelligent spiller gør ham til en ideel kandidat til denne rolle.
Hans tal understreger hans vigtighed i det opbyggende spil:

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Progressive afleveringer per 90: 5,8 (højt niveau, en af de bedste i ligaen)
Afleveringer til sidste tredjedel per 90: 4,51
Afleveringer til feltet per 90: 1,55
Han bidrager ikke blot offensivt, men er også undervurderet i presspillet. Han er en solid presspiller, og hans evne til at drive bolden ud af et højt pres gør ham til en værdifuld brik i det tidlige opbygningsspil.
Data bekræfter også, at hans defensive bidrag er blevet mere markant:
Defensive dueller per 90: 3,35
Defensive dueller vundet (%): 69,23% (meget stærkt niveau)
Interceptions per 90: 1,68
Frederik Birk har bebudet en mere direkte og højtempofyldt spillestil, og her kan Vallys være nøglen til at iscenesætte holdets mere eksplosive 10'ere i mellemrummet.
Mindre mål, men større indflydelse
I indeværende sæson har Vallys endnu ikke scoret – en sjældenhed for ham. Men det skyldes primært, at hans xG for halvsæsonen er den laveste i karrieren, delvist påvirket af skader.
Brøndby-fans må måske acceptere, at Vallys ikke længere vil være den, der scorer flest mål. Men hans rolle som spilfordeler og tempovælger i det offensive spil gør ham stadig til en af de absolut mest værdifulde spillere i truppen.