Analyse: Brøndby formåede ikke at spille bold

Søndag aften blev tabte Brøndby med 1-0 på udebane til FC Midtjylland efter et selvmål af Anton Skipper tidligt i kampen. Generelt var der dog ikke meget der pegede mod at Brøndby skulle få point med hjem til Vestegnen. En med et udtryk meget ulig tidligere i sæsonen betød at Brøndby havde mere end svært ved at etablere sit offensive spil. Det var en kombination af et aggressivt pres fra hjemmeholdet der spillede med et forholdsvist nyt udtryk, men i høj grad også fordi man selv ganske enkelt ikke evnede at spille sig ud af presset. Træfsikkerheden i afleveringsspillet var ganske enkelt ikke god nok. 3point.dk har igen kørt kampen gennem VHS-maskinen og bringer dig her en analyse fra aftenkampen på heden. Foto: Teis Markfoged FC Midtjylland er i indeværende sæson gået fra at spille 3-4-3 med fokus på direkte spil og wingbacks til en 4-2-3-1 med mere etableret angrebsspil i fokus. Det var samme fokus man mødte Brøndby med søndag aften i Herning. Det har betydet en stor ændring på tilgangen for midtjyderne på specielt midtbanen. Mod Brøndby var det en mere traditionel 4-backkæde i forsvaret, hvor der lige foran dem lå to dybe midtbanespillere i form af Onyeka og Sparv, men med en klar rollefordeling, hvor Sparv var den kontrollerende med stram defensiv disciplin, mens Onyeka mere fungerede som en boks-til-boks spiller med frihed til at drive lidt mere. Foran dem lå Evander, mens man spillede med to traditionelle fløje i Andersson og Mabil med store Kaba oppe foran. Brøndby stillede på dagen op i en 4-4-2, hvor der i start 11'eren var en række overraskelser i form af de positioner de givne spillere var placeret på. Først og fremmest i forsvaret, hvor Skipper og nyankomne Rosted dannede centralduo, mens Jung holdt sin venstreback, hvorimod overraskelsen kom i form af Hermannsson som højre back. Foran ham kom den anden overraskelse, Uhre som højre midtbane i en flad midtbanekæde på fire mand, hvor Radosevic dannede centralduo med Kaiser og med Jesper Lindstrøm til venstre, mens man oppe foran havde Hedlund og Wilczek.

En bevægelig Onyeka gav en massiv FC Midtjylland-dominans

Brøndby havde svært ved at kontrollere bolden. Med bolden lagde FCM et tungt pres på Brøndby, hvor man qua sine tre centrale midtbanespillere lukkede ned for opspillet til Radosevic og Kaiser. Evander kunne gå højt og assistere Kaba i presset på Brøndbys stoppere eller droppe ned og skabe overtal på midtbanen. Modsat blev Brøndby kørt over i kampens indledning, hvor man specielt på kanterne ganske enkelt blev løbet over ende. I den proces spillede Onyeka en nøglerolle fra sin position som makker på den dybe midtbane til Sparv. For hvor finnen er det defensive anker, så var Onyekas rolle mere flyvsk. Han arbejdede boks-til-boks, og i ovennævnte eksempel fra midten af første halvleg er han drevet ud på kanten og kommer i et overlap på Mabil. Situationen udstiller meget godt Brøndbys udfordring med kanterne, som ganske enkelt ikke kom hjem og assisterede deres backs i tilstrækkelig grad i hver side. Det virkede til tider i første halvleg som om at Brøndbys midtbane og angreb ikke pressede ud fra samme filosofi. For ofte lå de to frontløbere Wilczek og Hedlund markant foran midtbanen, som så ikke fik fulgt op med et tilsvarende pres, hvorved FCM kunne spille sig forbi Brøndbys frontkæde og komme direkte på midtbanen i stedet. Det blev til for mange skønne spildte kræfter fra Hedlund og Wilczek. Ovenfor et eksempel på det. Frontløberne i pres, men FCM er i overtal i forholdet 2:1 og kan nemt spille sig ud af presset og komme på bagsiden af Brøndbys første pres. FC Midtjylland stod stærkt i specielt kampens indledning, hvor man dominerede spillet med såvel som uden bold. Brøndby fik ikke ro på bolden, og havde gennem hele kampen rigtig svært ved at finde hinanden med afleveringerne. En første halvleg med en træfprocent på sølle 64% vidner om dels et solidt Midtjylland pres og dels rigtig dårligt koordinerede løb og skabeloner i Brøndbys opspil. Det blev i steder for til rigtig mange lange afleveringer frem i banen. I kampens første 15 minutter var ca. hver fjerde af Brøndbys afleveringer en lang en af slagsen. Brøndby indledte alt for afventende ift tidligere på sæsonen, om det var af frygt for at løbe ind i FCMs omstillingsspil eller en slet og ret var en ubevidst faktor på banen vides ikke, men det manglende presspil klædte ikke Brøndby. For det blev ikke fulgt op med en defensiv suverænitet. Brøndby havde ellers ret hurtigt inde i kampen fået en smag på Onyekas rolle, nemlig at søge rummene bag backerne. I ovenstående eksempel et løb over 20 meter, som ingen Brøndby spillere samler op. Mabil spiller bolden retur til Andersson, som efter småspil med Mabil og Evander kan sende den i dybden til Onyeka. Stadig uden en Brøndbyspiller har samlet ham op.

Opspillets udfordringer for Brøndby

Brøndby kæmpede med opspillet. Midtjylland lod gerne Hermannsson have bolden på højre back, men lukkede hans muligheder konsekvent ned. Nedenfor kan ses hvordan Hermannsson har bolden, Evander lægger første pres og lukker Kaiser som mulig modtager. Kaba lukker muligheden for at spille den ind over midten, mens Sparv tager et af den slags løb som mange ikke bemærker i en kamp, men det lukker Radosevic ned samtidig med at Onyeka dækker Uhre i toppen af grafikken. Det ender med en lang bold frem i banen, hvor man bare må anerkende, at Midtjylland var afsindig gode til at samle andenboldene op og så at sige smide spillet retur op i hovedet på Brøndbys defensiv. Andenboldsspillet er der ovenfor et eksempel på. Hermannsson header et FCM-opspil retur, men bolden bliver samlet op og FCM flytter igen spillet frem i hovedet på Brøndby, som slet ikke får lukket banen ned. På det punkt lå Brøndbys kanter simpelthen for bredt og overlod for stort et stykke arbejde til Kaiser og Radosevic centralt. FC Midtjyllands tilgang til kampen var et konstant højt og aggressivt tryk på Brøndbys opspil. I denne situation sætter FCM 5 mand i et højt pres på et Brøndby indkast dybt inde på de blågules banehalvdel. Når Rosted modtager bolden har han Kaba oppe i hovedet med et meget begrænset udvalg af afleveringsdestinationer. De gange hvor Brøndby i første halvleg fik etableret et angreb på FCMs halvdel stod midtjyderne også bare kompakt, og gjorde det rigtig svært for Brøndby at bryde kæderne. Hvilket gæsterne også selv var delvist skyld i med langsomt spil og en stor mangel på spil på førsteberøringerne.

Hvorfor fungerede opspillet så for FC Midtjylland?

En stor del af årsagen til Midtjyllands rolige opspil skal dels findes i Brøndbys ineffektive presspil og dels i Tim Sparv. Finnen der ofte bliver kritiseret for hårdt spil viste mod Brøndby en anden og pænere side i sit spil. En meget typisk Midtjylland opbygning. Stopperen har bolden (Scholz), bliver presset af Wilczek, hvorefter han lægger en aflevering frem i banen til Sparv. Han bliver sat under pres af Hedlund, men allerede inden Hedlunds pres bliver farligt har Sparv med en førstegangsaflevering lagt bolden op i rummet der er skraveret, hvor Scholz er løbet frem for at modtage hans pasning og føre bolden videre frem i banen. Bum - forbi to mand i presset, blot ved simple førstegangsafleveringer. Igen her med Sparv i en nøglerolle, hvor Evander lægger bolden af til den store finne (med Uhre i ryggen), hvoraf Brøndbyspilleren bliver flyttet fra sin position på kanten, som bliver åben for FCMs venstreback til et raid frem i banen mod Hermannsson. Rigtig mange af problemerne skyldtes FCMs overtal inde centralt i banen, hvor de centrale spillere var gode til at vende spillet hurtigt og sætte deres backer og kanter i overtals situationer mod Brøndbys backer. Til tider fik Midtjylland også gode kår at boltre sig i. For mange gange blev spillerne ganske enkelt taget ude af position, stående enkeltvist uden den ønskede effekt. Ovenfor markeret med gult der hvor midtbanen ideelt set burde være placeret. De står der bare ikke. FCM får oceaner af tid og plads i det farlige område netop foran feltet. Dårlig beskyttelse af eget mål, optimale forhold for FCM at arbejde i. BEGGE Brøndbys to forreste kæder bliver fanget i et pres og overspillet i situationen oven for. Viser meget godt forskellen på Brøndby og værterne. Med en simpel pasning bag om Uhre bliver venstrebacken sat helt alene, og Brøndby må backtracke ned mod eget mål med begge de to forreste kæder. Den samme ro i opspillet kunne jeg godt savne fra Brøndby. Men man må også bare sande, at opspillet for Brøndby havde trange kår med Uhre, placeret ude af position, som højremidtbane og med Radosevics begrænsede evner i spillet i små rum samt det faktum, at Lindstrøm bare ikke havde en særlig god dag på kontoret. Det gjorde opspillet mere end svært for Brøndby. Skaderne til Vigen, Fisker og Tibbling har i den grad kostet boldfaste spillere på midtbanen.

Ændringen kom med Mukhtar og et systemskifte

Anden halvleg blev en mere spillemæssig lige affære. Indskiftningen af Mukhtar og en ændring til en art 4-1-4-1 system gjorde, at Brøndby fik sat prop i FCMs spilovertag centralt qua deres nummeriske overtal og satte samtidig også mere fart i Brøndbys opspil. Mukhtar havde flere situationer, hvor han vender på førsteberøringen og afleverer modsat, hvorved Brøndby fik flyttet FCMs defensive struktur og netop kunne få fløjene op i 1-mod-1 situationer. FCM fik meget sværere ved deres opspil efter NF ændrede Brøndbys udtryk med denne 4-1-4-1. Radosevic fik en klarere defineret rolle som oprydder bag Kaiser og Mukhtar, og kunne "nøjes" med at lukke huller med sit utrættelige løbearbejde. De største udfordringer i anden halvleg kom stadig, når Onyeka tog løbene frem i banen fra sin dybe position, der havde Brøndby virkelig udfordringer med at få lukket ned for ham. Hvem som skulle følge med ham. Det er markant hvordan FCM er gået fra knapt at spille bolden op centralt gennem banen til nu virkelig i denne kamp at sætte spillet op på netop den måde. Sparv havde en nøglerolle defensivt såvel som offensivt. Ikke fordi han er spektakulær, men fordi han spiller det nemme spil der er vigtigt for at holde bevægelse i spillet og trække Brøndby ud af position. Det var dog stadig for nemt for FCM at nedbryde Brøndbys defensive organisation. Her er det Scholz som med en pasning op gennem midten finder Anderson, som er trukket ind centralt fra sit udgangspunkt på fløjen. Afleveringen gør at FCM kan komme på bagsiden af Brøndbys pres. Anderson vender med bolden, upresset, da der ikke er afstemt i Brøndbys defensiv hvem som skal gå i pres. Hermannsson glemmer lidt han er back, går på og åbner for bagrummet bag sig. At placere Hermannsson som back var ikke optimalt. Han var igennem hele kampen utrolig dårlig til at positionere sig, og blev decideret parkeret flere gange. I det her tilfælde vender han den komplet forkerte vej, han vender ind i banen, hvilket koster rigtig meget dyrbar tid, når han skal ned og lukke af for Dyhr, der er i fremløb på kanten. Det klædte på ingen måde Hermannsson at være back, og det er forhåbentlig sidste gang vi får ham at se på den position.

De forspildte omstillingers kamp

Det var ganske sigende for kampen, at Brøndby havde præcis 0 afslutninger efter omstillinger mod et FCM-mandskab, som ellers netop åbnede op for dette qua deres meget boldbesiddende stil. Det der kostede for Brøndby var en absurd ringe evne til at finde hinanden i pasningerne. En udvikling der på det seneste har betydet, at Brøndby sjældent har været over 400 pasninger med modtager pr. kamp. Det siger alt om Brøndbys udfordringer i kampen mod FCM med at sætte et angreb sammen, at kun EN spiller af de startende på midtbanen og angrebet havde en træfprocent med sine afleveringer på over 70%! Kaiser havde træf på 86%, mens Mukhtar kom ind og havde 74%. Værst så det ud for Uhre og Lindstrøm med henholdsvis 36% og 44%. Tilbage til det vante Både Mensah og Gammelby har været forsøgt på backen. Begge har spillet med blandet outcome. Men begge har manglet den aggressivitet i de offensive løb, som Johan Larsson altid har haft som sit trademark. Med Gammelby var der en forventning om udfordringer i 1-mod-1 situationer. Men det der i den grad også er med til at flytte en modstanders organisation er løbene uden bold. I dette tilfælde ender det ikke med at Larsson får bolden, men hans løb flytter FCMs defensive organisation. Han tvinger spilleren inde centralt til at tage et løb ned i banen. Havde den FCM-spiller ikke gjort det havde Larsson været i en god position til at få bolden, nu hvor han foretager løbet kan det være med til at åbne noget plads inde centralt. De løb er essentielle i forsøget på at nedbryde en etableret defensiv! Det åbnede virkelig et nyt våben for Brøndby, da Larsson kom på banen. Hans angrebsivrighed gjorde at FCMs venstre side blev presset længere tilbage, og desto længere tilbage på banen de står, desto længere er der op til den ende, hvor det bliver farligt for Brøndby. På mange måder er Larssons ivrighed i offensiven også et godt våben defensivt.

Konklusion

Brøndbys udgangspunkt i første halvleg var for defensivt. I en sæson, hvor sejrene er kommet på ens egen evne til at skabe chancer (xGD) har været i plus, så er det svært i en kamp mod FCM, at stille sig defensivt og tro det holder. For anden kamp i træk kom Brøndby ikke over 0.5 xG, hvilket fortæller en del om, at udfordringerne i Brøndby skal findes i de mange skadede spillere som har bidraget frem ad banen. Kun mod AGF har man set en freakkamp, hvor modstanderen skabte usandsynligt mange og store chancer (som det kan ses på grafen ovenfor). Ellers har Brøndby ligget stabilt (stadig for højt, men trods alt stabilt) når det kommer til tilladte chancer til modstanderne indtil videre i sæsonen. Det er ens egen chanceskabelse den har haltet med, og som det har gået støt ned ad bakke med siden specielt Tibbling blev skadet. I forsvaret leverede Schwäbe en rigtig flot indsats, man kan heller ikke sætte en finger på Rosted in mente han havde trænet halvanden dag med truppen. På samme måde var Jung godkendt. Skipper spillede en fornuftig kamp, men havde lidt knas med Kaba til tider. Fik rejst sig efter et dumt selvmål. Hermannsson dumpede med et brag, på sin vis uforskyldt. At placere ham som back gjorde intet godt. Brøndby tabte kampen på midtbanen. Kaiser var for meget alene med ansvaret for at bygge spillet op. Radosevic har efterhånden vist, at han ikke har evnerne til at sætte spillet op i små rum, og med det pres FCM lagde for dagen, så var det bare ikke en kamp for ham på de præmisser. Uhre som højremidtbane var en dødssejler. Han havde svært ved at positionere sig, og åbnede konstant rummet bag sig og gjorde det endnu sværere for Hermannsson på backen. Modsat havde Lindstrøm en decideret offday. Ikke noget der er overraskende eller på den måde kritisabelt, han er ung og igang med sin første sæson, men det hæmmede bare Brøndbys offensiv. Hedlund mangler troen på sine udfordringer. Bliver for ofte tacklet. Der hvor han er bedst er sine dybdeløb, som også gav Brøndby en god chance i første halvleg. Wilczek var ikke med i kampen qua en total mangel på service. Endte med at trække for meget ned i banen for at deltage i spillet, og jo længere Wilczek er fra feltet, desto længere væk fra der hvor han er farligst og bedst er han. Mod FCM må vi bare erkende, at vi var oppe imod et stærkere og mere sammenspillet hold. Skaderne op midtbanen har bestemt ikke gjort noget godt for Brøndbys kreativitet. I denne kamp må vi bare erkende, at vi tabte fortjent til et bedre hold.