Analyse: Benzinen slap op, men AaB fik ikke udbytte

Søndagens duel med AaB på Brøndby Stadion bød indledningsvist på en overraskende god post-Europa-præstation, men langsomt gik gassen af ballonen. AaB fik mere spilovertag, men formåede det til trods ikke at skabe overtal i chancer og slet ikke at udnytte de der var. Brøndby arbejdede stenhårdt en 2-1-sejr hjem trods en ikke imponerende anden halvleg. Foto: Ian Nielsen Brøndby gik på banen mod AaB i den velkendte 4-3-3 med Schwäbe - Jung, Skipper, Arajuuri, Mensah - Kaiser, Radosevic, Fisker - Hedlund, Wilczek, Lindstrøm som de 11 startende. Brøndbys umiddelbare præmis var, som set under Cheftræner Niels Frederiksen, en vekslen mellem et langt mere spildominerende setup og det hurtige direkte spil, som set i tidligere sæsoner. Set ud fra den præmis gav det god mening at have to deciderede fløje med fra start (ligesom skader også har gjort sit naturligvis) som sammen med de to startende backer kunne være med til at lægge tryk på AaBs backer og udnytte det eventuelle rum der ville komme, hvis AaBs fløje, som tidligere set, gik ind i banen (Kusk og Lukas Andersen)

AaBs gameplan

På Viasats grafik før kampen stillede AaB op i en 4-3-3, men derfra og til virkeligheden var der et stykke. For på banen stod AaB langt mere kompakt, og forsvarede på det nærmeste i kampens indledning i en 4-6-0. Med et kompaktudgangspunkt trak begge kantangribere (Klitten og Kusk) ned på linje med midtbanen, hvorfra de så pressede op på boldholderen i en slags nålestiksoperation. Derudover lagde AaBs Kaufmann sig oftest tæt på den af Brøndbys midtbanespillere som trak ned i det opbyggende spil (i første halvleg typisk Radosevic). Offensivt overraskede AaB ikke vanvittig meget. Kanterne går ind i banen i forsøget på at spille 1-2 med LucasAndersen (der var den klart mest offensive af midtbanespillere) og derfra enten spille bolden modsat eller retur til afslutning fra Andersen. Lucas Andersen var placeret på tremandsmidtbanen, hvor de to øvrige var Frederik Børsting og Patrick Olsen. Sidstnævnte var i høj grad spilstyreren der trak dybt og byggede op, mens Børsting var allrounderen og Lucas Andersen det offensive omdrejningspunkt. AaB ville rigtig gerne skubbe backerne langt frem i angrebet, og så lade de to stoppere dække af bagtil i samarbejde med Patrick Olsen og boks-til-boks spilleren Frederik Børsting. Når han fik tiden til det viste Patrick Olsen også evnerne på bolden, og var da også den AaB-spiller med absolut flest afleveringer (74 i alt, træf på 61).

Lukkede rum som langsomt åbnede sig op igen

Brøndby startede med et rigtig effektivt pres på AaB. Flere sekvenser i træk ender AaB-spillerne med at aflevere tilbage i banen, mere og mere forhastet. Fordi Brøndby på det tidspunkt af kampen pressede synkront og lukkede det korte spil ned, mens det lange spil der vandt man duellerne. I kampens første kvarter vandt Brøndby 60% af dullerne i kampen, ligesom man lå med et hidsigt pres og derfor havde et PPDA-tal på 4.4 (antallet af afleveringer AaB havde før end Brøndby igangsatte en defensiv aktion). Pladsen var trant centralt på banen, hvilket absolut ikke bekom Lucas Andersen særlig vel. Han blev lukket ned centralt, og begyndte derfor mere og mere at vandre ud mod specielt venstre for at finde den (pladsen). Et rigtig godt eksempel på hvor velfungerende Brøndbys genpres var i denne periode af kampen kan ses i grafikken ovenfor. Brøndby mister bolden, der ender hos Patrick Olsen. Men i samme moment bolden er på vej (til Olsen) læser Radosevic situationen og går i aggressivt pres på ham. Mensah, som var på vej i et returløb, vender 180 grader og vil også frem i pres, velvidende at AaBs back ikke er nået forbi ham endnu i længderetningen (og derfor ikke udgør en dyb trussel). Halvandet sekund senere er Patrick Olsen i en vild retræte med ansigtet mod eget mål, Fisker har meldt sig ind i jagten sammen med Lindstrøm. I dette til har Wilczek dog satset og gået i pres på keeperen i forventning om en tilbagelægning (som ikke kommer). I stedet får Patrick Olsen spillet sig ud af problemerne tværs over midten. Det symboliserede ganske godt det paradigmeskifte i kampen som langsomt sneg sig ind efter de første 15-20 minutter. Boldbesiddelsen tippede langsomt mere og mere over på AaB fødder, ligesom Brøndby i denne periode af kampen faldt drastisk i præcisionen på afleveringerne. Fra at ligge på 84% i kampens indledning faldt det tal drastisk til blot 69% kort før pausen. Midtbanen begyndte at komme på bagkant qua et usammenhængende pres fra den forreste trio. Og stille og roligt spillede AaB sig mere ind i kampen.

Ironisk mål

Det ironiske var at Brøndby i samme periodes manglende sammenhængenhed også bragte sig foran. Wilczek generobrer bolden i et ellers tabt angreb, og her er det rigtig interessant at se, hvordan Patrick Olsen både er ham som smider bolden væk, men også hænger så meget i sit arbejde med at skulle finde sin position igen, så det ødelægger AaBs defensive organisation og koster målet. Først og fremmest vinder Brøndby bolden et særdeles fordelagtigt sted. Ydermere er AaBs 6'er ude af position, og ligger placeret nærmest som stopper. Han står reelt set lige i midten mellem stopperduoen Kasper Pedersen og Jores Okore. I den anledning er AaBs venstre kant trukket dybt ned for at AaBs stadig kan have en tremandsmidtbane. Det åbner bare op for det skraverede område til Mensah. Det udnytter Brøndbys højreback til at spille Jesper Lindstrøm fri. Han viser et fremragende blik for spillet ved at have læst Radosevics i øvrigt fremragende dybdeløb (Radosevic som 8'er ville ikke være en komplet tosset ide) og lægger den smukt i mellemrummet til ham. Det tvinger Kasper Pedersen ud af position i et pres back sin overspillede back. Jeg har kaldt det Kaiser-rummet før, og gør det igen i denne analyse. Den lille tysker er så eminent til at placere sig i feltet hvor der på magisk vis altid er plads og tid til at modtage bolden i. Han viser suveræn boldbehandling og lægger bolden i kassen. Pladsen Kaiser finder kommer nemlig efter Patrick Olsen har stået og okkuperet selvsamme plads, hvilket får Okore til at forblive på sin position så langt væk så han ikke kan nå at gøre noget.

Fejlene indsneg sig sammen med AaBs uheld

Det virkede som om at kræfterne langsomt ebbede ud. Afleveringstræffet lå på et uacceptabelt niveau, og der indsneg sig alt alt for mange fejl i op- og afspillet. En af AaBs afslutninger der gik på træværket kom netop efter en dårlig berøring fra Lindstrøm, som bliver opsnappet af Lucas Andersen der straks spiller bolden op på Kaufmann (hvis afslutning bliver rettet af, men Schwäbe får den slået på overliggeren). Generelt lå boldspild tallet for tæt på alle startende Brøndbyspillere (undtaget Arajuuri, Skipper og Fisker) alle på 10+. Efter Wilczek laver Brøndbys andet mål stoppede Brøndby helt med at fungere offensivt. ÉEN afslutning fra det 49. minut og til kampen sluttede. AaB lå konsekvent i kampens sidste 30 minutter med +60% i boldbesiddelse. Tidligere på sæsonen var Niels Frederiksens mandskab gode til at forsvare sig med bolden, simpelthen lade modstanderne komme til sig. Mod AaB nåede man end ikke over 400 afleveringer kampen totalt set - tal som man skulle til Zorniger æraens high light (2017-18) for at finde tilsvarende som et resultat af direkte fodbold. AaB begyndte at dominere på en række vitale parametre såsom afleverings nøjagtighed, generobringer samt PPDA. Samtidig indsneg der sig en række dumme positioneringsfejl i Brøndbys defensiv. På grafikken ovenfor er det Paulus Arajuuri der løber ind i Skippers zone, Arajuuri skal bare ikke følge med den mand, da AaB-spilleren lige foran ham ikke er i hans zone. Arajuuri skal tværtimod orientere sig i ryggen og se den spiller som i dette øjeblik ikke bliver dækket op af nogen som helst, til trods for han står i Brøndbys felt! Det udnytter AaB der spiller Kaufmann fri, han ligger den på tværs til Lucas Andersen der får tid og plads, fordi Brøndbys kant er trukket ind i banen i en zone som i forvejen er dækket af Kaiser, Radosevic og Fisker. Mod slutningen forsøgte AaB at spille ultraoffensivt, og lå til tider med 4 mand i forreste linje. Men Brøndby holdt distancen selvom det ikke var kønt.

Konklusion

Bagkæden mangler en leder. Schwäbe er ikke den vokale leder, Arajuuri er ikke en leder og organisator, Skipper er ung og skal ikke forventes at kunne det (endnu). Jung er den mest dirigerende og vokale, men der er trods alt begrænsninger ift hvad han kan nå at kalde op over fra sin venstre back. Offensivt skal Brøndby have kredit for, trods en svær kamp, stadig at skabe et jævnbyrdigt (med et lille plus) antal chancer som AaB målt på xG. Det kan lyde paradoksalt, men det er en kamp som denne, som man kan være tilfreds med. En jævn kamp som man trækker sig sejrsrigt ud af. Det vidner om kvalitet at man selv scorer på chancerne, og at modstanderen ikke gør. Er der plads til forbedringer. Absolut og meget. Var det en godkendt præstation mod AaB med de sidste Europa-ben i kroppen, ja.