3POINT
ohi Omoijuanfo

Teis Markfoged

Nyheder11. nov. 2023

Analyse: Bekymring for Omoijuanfo

Den norske viceanfører leverer ikke det samme målsnit som forrige sæson, hvor han blæste døren ind i Brøndby som en solid 9er i feltet. Hvor bekymret skal Brøndby være? Og hvad er årsagen? 3point.dk zoomer efter 14 spillede runder igen ind på Omoijuanfo.

3point person
Kasper Pedersbæk11. nov. 2023

I starten af oktober skrev denne signatur omkring Omoijuanfo og hans målsnit, for det var ikke helt det samme som sæsonen forinden. Knap halvvejs i sæsonen er det atter tid til at vende tilbage til nordmanden og se nærmere på hans præstationer.

Noget er ikke som det plejer

Målsnittet er lavere end normalt for den ellers målfarlige angriber (4 mål), det ene på straffespark (mod Vejle).

Men hvad er det, der ikke fungerer for viceanføreren? Og er der, som beskrevet i analysen tidligere på efteråret, stadig de samme tendenser, der peger mod ændringer i hans spil? 3point.dk har genbesøgt Omoijuanfos data og set video i et forsøg på at diagnosticere årsagen til de forsvundne mål.

Hvordan præsterer Ohi Omoijuanfo?

Rangeret med de øvrige angribere i Superligaen kan vi udlede følgende af Omoijuanfos data:

  • Han har mange boldberøringer i feltet sammenlignet med de øvrige angribere i ligaen
  • Let over middel key passes, xA og skud assists
  • Under middel på npXG, skud og mål


1699674591-ohissæson.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

For at illustrere Ohi Omoijuanfos udvikling fra forrige til nuværende sæson sammenligner vi netop de to sæsoner på nedenstående grafik, som fortæller os om eventuelle ændringer i præstationerne:

  • Omoijuanfos skudproduktion er dykket markant, angriberen snitter nu kun lige over 1,5 skud pr 90
  • npXG er også strøget nedad, og han snitter karriere laveste 0.29 xG pr 90 i 2023/24
  • En naturlig konsekvens heraf er målsnittet også er faldet og nu er nede omkring 0.20 pr 90
  • Derimod er Omoijuanfos Expected Assist (xA) gået op
  • Det samme er nordmandens antal af boldflyttende løb og hans accelerationer i kampene, ligesom han også modtager bolden fra en medspiller langt hyppigere


1699674591-ohisidsteogdennesæson.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Arbejdet væk fra rampelyset giver et drop i xG

Den store åbenlyst forskel for Ohi Omoijuanfo er antallet af skud. Nordmanden har oplevet, at hans skud er blevet tæt på halveret, hvilket ganske naturligt har skåret ned på hans expected goals - og ultimativt også som en logisk konsekvens heraf betydet et markant lavere målsnit.

Årsagen skal dels findes i det arbejde Omoijuanfo (indirekte?) bliver bedt om at lave i holdets tjeneste efter det system- og stilskifte, som Brøndby havde kort inde i 2023/24 sæsonen, hvor holdet fandt sig tilrette i den 3-5-2 (i udgangspunktet) formation, der siden har været praktiseret.


1699674574-export-2023-11-11T022501.797.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Blandt andet skaber Omoijuanfo med sine løb i feltet pladsen for sine medspillere, ovenfor fra kampen mod AGF, hvor nordmandens løb binder Mølgaard og trækker ham med ind i feltet, hvilket åbner zonen for Vallys ved bagstolpen.


1699674575-export-2023-11-11T022826.199.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Samme opgave påtager Omoijuanfo sig i kampen mod Randers, hvor han igen binder backen, der åbner bagrummet til at Marko Divkovic kan løbe ind og angribe.

Der kan derfor udledes:

  • Omoijuanfo udfører langt mere arbejde uden bolden
  • Det bringer ham i færre situationer som afslutter
  • Koster på antallet af skud
  • Nordmanden oplever derfor et drastisk fald i xG pr 90

Opskriften til at sætte Omoijuanfo op

Omoijuanfo har haft 20 skud i indeværende sæson og scoret 3 mål (straffespark ekskluderet).

Typen af skud assists fordeler sig således:


1699674583-Skærmbillede2023-11-11kl.04.22.30.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

For at beskrive Omoijuanfos skud kvalitativt er der nedenfor en angivelse af hans skud med en xG på 0.25+ (en “stor” chance defineres som et skud fra denne værdi og op). Den opdeler igen hans skud, denne gang alle de “store chancer” han har haft i sæsonen indtil nu:


1699674583-Skærmbillede2023-11-11kl.04.22.43.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Dataen giver anledning til at udtrække en række punkter:

  • De fleste af Omoijuanfos skud kommer efter indlæg eller cutback indlæg
  • Stort set alle de “store chancer” kommer efter indlæg eller cutback indlæg
  • Skud udefra har endnu ikke resulteret i en “stor chance”
  • Dybdeløb giver heller ikke værdi for Omoijuanfo

Der er et element i Omoijuanfos sæson, der giver anledning til bekymring. 

  • Hans skudvolumen er faldet, Omoijuanfo snitter under 1,00 skud pr 90 i de seneste fem kampe
  • Seneste fem kampe har han haft blot to “store chancer”
  • I de første ni kampe i sæsonen blev han sat op til fem “store chancer” chancer


1699674576-export-2023-11-11T044657.289.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Det er rimeligt at konkludere, at nordmanden er klart bedst, når han bliver sat op via oplæg fra side / halvrum, hvor Omoijuanfo kan placere sig i feltet til at udnytte sine medspilleres indlæg.

Det er derfor også mere bekymrende, når han bliver sat op med færre og færre indlæg. Et element der kunne være på tavlen over udfordringer, der skal adresseres i den kommende tid.

Brøndby er ikke tjent med at lade Omoijuanfo flagre rundt på siderne i opbygningen, værdien af hans kompetencer, kommer langt mere i spil, når han bliver positioneret centralt og kan placere sig i feltet uden at skulle deltage alt for tidligt i opspillet.

Sammenfatning - to spor i analysen

Ohi Omoijuanfo oplever en recession i både skud og xG, hvilket naturligt har påvirket angriberens faktiske målbidrag.

Der er to spor i analysen:

  • Det første spor har været en øget arbejdsbyrde andetsteds på banen for Omoijuanfo, som i indeværende sæson har deltaget mere i det tidlige opbygningsspil i den afsluttende fase.
  • Det andet spor i analysen handler også om, hvorvidt Omoijuanfo bliver serviceret tilstrækkeligt. Her viser data og video, at nordmanden bliver sat op til færre og færre indlæg (eller cutback indlæg), hvilket ellers har været den form for skudassist, der har givet ham langt de fleste skud.

Denne udvikling har trendet henover de seneste fem kampe, hvor hans skud pr 90 også har taget et markant dyk ned. For Brøndby handler det derfor om at (gen)finde nøglen til at få sat Omoijuanfo op i de situationer, hvor der bedsat kan drages nytte af nordmandens kompentencer (som er uomtvistelige). Det betyder ikke, at han er i en tilstand af spillemæssig krise, hans bidrag på banen er stadig betragteligt, men den optimale værdi får de blågule ikke udnyttet i tilstrækkelig grad i de seneste fem seks uger.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder