Teis Markfoged
Analyse: Anis og afslutningerne
Anis Slimanes rolle på banen ændrede sig, da Brøndby solgte Jesper Lindstrøm til tysk fodbold. Forventningen var at den unge dansktuneser skulle træde i Lindstrøms fodspor på den offensive midtbane, og blive omdrejningspunktet i Brøndbys angrebsspil. Men mål og assists er udeblevet - er det manglende kvalitet eller uheld det ikke er blevet til mere output?

Et mål. Det er hvad det er blevet til for Anis Slimane i årets første 17 Superligarunder.
Det paradoksale for Anis Slimanes offensive spil i indeværende Superligasæson for Brøndby er, at midtbanemanden har løftet den offensive produktion fra 0.17 til 0.24 xG pr90 i takt med han også kommer frem til flere afslutninger (1.54 skud til 2.04 pr90), men at den unge dansktunesers måloutput er faldet fra 0.36 til 0.07 mål pr 90 min.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Et kig på en gruppe sammenlignelige midtbanespillere fra Superligaen fortæller os, at Slimane ligger med i toppen på både antallet af afslutninger samt den gennemsnitlige xG-værdi pr skud. Kun Fossum fra AaB præsterer en højere xG-værdi pr afslutning end de blågules nummer 25.
Så hvorfor har Slimane ikke scoret mere end det ene mål på 3.51 xG i Superligaen?
Slimanes afslutninger
Et all-over kig på alle afslutninger Slimane har haft for Brøndby såvel som for Tunesien siden starten af April 2021 ses nedenfor. Et stort antal forgæves afslutninger sker fra positioner uden for feltet. Alene i Brøndby foretager Slimane 50% af sine afslutninger fra positioner uden for feltet!

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Brøndby har ikke brug for Slimane afslutter uden for feltet. Værdien er ganske enkelt ikke høj nok. Det faktiske output er ikke-eksisterende, og kigger vi på den statistiske sandsynlighed bliver det ikke meget bedre (afslutninger uden for feltet har en overordnet set ringe værdi).
Anden bølge i feltet
Anis Slimane skal i langt højere grad komme i feltet i andenbølge på indlæg, så han kan opsnappe eventuelle cutback afleveringer. Et eksempel herpå er scoringen fra denne sæsons Superligakamp mod FCM på Brøndby Stadion, hvor den unge dansktuneser kommer i feltet og møder Bruus\' indlæg.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Hans udgangspunkt er et fremadrettet løb, hvor han, da Bruus fører bolden frem i højre side, kommer i anden bølge efter Uhre der leder angrebslinjen og trækker stopperne hele vejen med ind i feltet, og på den måde åbner en ledig lomme for Slimane til at løbe i og møde bolden.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Niels Frederiksen skal skære Anis Slimanes afslutninger uden for feltet fra. Han skal i stedet få sat Slimane i scene, så afslutningerne kommer efter indlæg. Eller også skal Niels Frederiksen gøre op med sig selv, at Slimanes bidrag på banen skal ligge dybere i banen med mindre final touch på mål og afslutninger og mere tyngde i distributionen af afleveringerne i det opbyggende spil. Foråret vil afsløre Niels Frederiksens planer for Anis Slimane.