3POINT
Frederik Alves

Teis Markfoged

Nyheder26. okt. 2023

Analyse: Alves i karantæne, hvem skal styre forsvaret?

Søndagens opgør mod FCN bliver den første kamp i årets Superliga, som Frederik Alves kommer til at misse. Det sker ikke på baggrund af dårligt spil og en plads på bænken, men fordi han er rendt ind i karantæne. 3point.dk kigger i denne analyse på, hvem der skal afløse forsvarsstyrmanden i den centrale rolle.

3point person
Kasper Pedersbæk26. okt. 2023

Frederik Alves har spillet alle kampene i årets Superliga fra start, og siden runde 3 mod FC Nordsjælland har det været i den centrale rolle i tremandsbagkæden. Men på søndag mod FC Nordsjælland misser han sæsonens første kamp. Ikke på grund af dårligt spil og en tur på bænken, men fordi for mange advarsler koster en karantænedag.

Hvem afløser Alves?

I denne analyse stiller 3point.dk skarpt på problemstillingen ved Frederik Alves' karantæne, og stiller spørgsmålet:

  • Hvem og hvorfor skal spille den centrale rolle i bagkæden?

Alternativerne i truppen

I truppen er der en række spillere, der alle ville være i stand til at spille den centrale stopper i tremandsbagkæden:

  • Henrik Heggheim
  • Jacob Rasmussen
  • Rasmus Lauritsen
  • Kevin Tshiembe
  • Ludwig Vraa

Analyse: Hvem falder valget på og hvorfor

En ting er naturligvis data og tidligere præstationer i denne sæson, noget andet er en analyse af spillestil og rolle på holdet:

  • Første mand ude af ligningen er unge Ludwig Vraa, der endnu ikke har spillet Superliga-minutter, og må anses som værende den absolut mindst sandsynlige til at tage rollen.
  • Vurderet på præstationsdata har Jacob Rasmussen flere ligheder med Frederik Alves, hvor JR overlapper Alves på mange pasningsparametre (og endda også overgår Alves), hvor Alves dog har væsentlig flere hovedstødsdueller, ligesom han også trækker sig sejrsrig ud af flere (luftdueller). I spillestil er JR den forudseende og kontante stopper, der læser spillet og placerer sig derefter. Det der taler helt mod at JR skal overtage den centrale stopperposition er hans essentielle betydning for opspillet i venstreside qua sit venstreben, en rokade af JR ville skulle flytte rundt på for mange brikker i bagkæden.
  • Kevin Tshiembe er stærk i luften og matcher Alves på duellerne, ligesom han også har en my flere generobringer pr kamp, men Tshiembe lider lidt under en lavere træfprocent på sine afleveringer og en generelt mere vovet beslutningstagning i afleveringsspillet. Hvad der også taler mod Tshiembe er hans risikoprægede duelspil, hvor han til tider får placeret sig for højt (men dog har fart og fysik til at gøre op for sine fejlbeslutninger). En god yderstopper, men mangler overblikket til den centrale rolle i en tremandsbagkæde, ligesom han ikke tidligere har spillet den centrale position i bagkæden (og det derfor vil skubbe rundt på flere pladser og sætte flere nye konstellationer sammen).
  • Der kan være en vis ræson i at bruge Henrik Heggheim i den centrale rolle. Det er ikke en 1:1 kopi af Alves, men han har en tilsvarende fornuftig fart, evner på bolden (hvor Heggheim virkelig excellerer på progressive afleveringer) og evner at drive bolden frem. Er aggressiv på bolden og en der udvikler spillet. Har han lederegenskaberne til at føre an i bagkædens centrale rolle? Og vil hans aggressive boldbehandling være en risiko centralt? Har ikke spillet den centrale rolle før i en tremandsbagkæde.
  • Den oplagte kandidat findes i Rasmus Lauritsen, der er den af alternativerne, der minder absolut mindst om Alves i pasningsspillet, men derimod matcher Alves på luftduellerne og generorbringer. Lauritsen bringer aggressivt spil mod bolden og duelstyrke, hvor hans fysik er second to none (ligesom Alves kan fysisk dominere sine modstandere), når Lauritsen kommer på kroppen. Brøndby skal dog være opmærksomme på, at pasningsspillet med Lauritsen risikerer at blive langt mere konservativt og kræver ekstra meget af sidestopperne og 6eren, ligesom Lauritsen på farten ikke kan dække helt det samme store areal som Alves.


1698294194-alvesvslauritsen.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Så på trods af forskellighederne i pasningsspillet er Rasmus Lauritsen, basis han er fit og kampklar, den oplagte kandidat til at overtage den centrale rolle i bagkæden søndag mod FCN. Han har spillet pladsen før, så sent som i de første to kampe i sæsonen (og store dele af foråret efter skiftet til tre mand i bagkæden).

Det må anses som værende stærkt usandsynligt at Jesper Sørensen skulle justere på den taktiske ramme og antallet af stoppere.

Sammentningen - derfor bliver det Lauritsen

Af de tilgængelige muligheder anses Rasmus Lauritsen som den mest sandsynlige qua tidligere erfaring fra positionen, ligesom han matcher Alves på hovedstøds- og duelstyrke. Der er naturligvis forskelle i spillestil, hvor Lauritsen ikke tilbyder den samme outlet af muligheder i pasningsspillet, ligesom han på fart ikke kan dække samme areal som Alves. Et tilvalg af en af de øvrige stoppere vil kræve flere rokeringer i bagkæden fra vante pladser.

Rasmus Lauritsen anses derfor i skrivende stund som den mest sandsynlige kandidat til den centrale position i bagkæden.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder