Analyse: Alarmsignalerne blinker lige så stille

Spillet havde “været til mere” i åbningen på sæsonen. Mulighederne havde været der på banen, men de var ikke blevet konverteret til point på kontoen. Men det betryggende efter fem runder var, at Brøndby kun mod FCK var reelt slået på både faktiske mål og med en xG der ikke fortalte om forspildte muligheder i derby-kampen, men derudover havde været fornuftigt med, og skabt de fornødne muligheder til at hente flere point end de erhvervede.

Gledet i bananskrællen

Mod OB sad en europæisk-kamp i benene og kostede til sidst, men turen til Fyn gav stadig et point efter en kamp, hvori Brøndby stadig præsterede en hæderlig og konkurrencedygtig offensiv produktion på 1.62 xG fordelt på 13 afslutninger.

Mod FCM på hjemmebane kom så vendepunktet. Fra udspillet i de første 20 minutter til overvejende dominerende præstation mod et ellers stærkt kørende hold fra heden i de resterende 70 minutter af den kamp. I den pågældende kamp blev et taktiskskifte fra tre til to stoppere samt diamantformet midtbane svaret på FCMs angriberløse offensiv og centrale styrke på midtbanen.

Men Brøndby og Niels Frederiksen gled i den taktiske bananskræl hjemme mod Silkeborg. I et forsøg på at stække gæsternes pasningsstærke spillestil gav Brøndby køb på den indarbejdede kontinuitet, egne styrker, ændrede taktik til en 4-4-2 med diamantformet midtbane og fejlede grumt mod oprykkerne.

For Silkeborg gjorde ikke “som de plejede”, de stillede sig derimod dybt, afventede Brøndby og lod hjemmeholdet om at skabe kampen, for så i stedet at slå knivskarpt til på omstillinger. Det bekom langt fra Brøndby vel.

Budgetkontoen er på vej i langvarigt minus

Expected Goals Difference (xGD) er så at sige \\\"chancekontoen\\\", og præcis som med budgetkontoen derhjemme i husholdningen, så kan den godt leve med at stå i minus på den korte bane, men på den lange bane skal der gerne være plus, da det så ellers vidner om at et hold reelt set \"lever over evne\", og på den lange bane vil holdet forfalde til gennemsnittet og score det forventelige ud fra kvaliteten af chancerne.

Det er værd at holde sig for øje, at expected goals IKKE er en sandhed for hvem der BURDE, SKULLE eller FORTJENTE at vinde en given kamp, men er et redskab til at præstationsanalysere, hvem der havde MULIGHEDERNE for at kunne have bragt mere med sig hjem af point. Eller hvem der havde fodboldens guder til at smile lidt deres vej.

Derudover inddrager jeg i analysen de faktiske omstændigheder i form af scorede mål for og imod, illustrationer på de udfordringer der er taktisk samt udtræk fra analyserne i de første kampe.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Ovenfor er Brøndbys xGD, altså forskellen på egne skabt chancer og chancer imod sammenholdt med den faktiske målforskel. Lavet ud fra et løbende gennemsnit over 4 kampe for at skue cirka en måned tilbage i tiden, og den vej igennem få en prognose.

Udviklingen for Brøndby er bekymrende. Sorte September har for alvor ramt de blågule på Vestegnen, og prognosen fortæller om en negativ udvikling inden for de seneste cirka fire uger. De underliggende data bekræfter hvad de seneste resultater fortæller os.

Brøndby har med andre ord ikke formået at skabe mere end modstanderne, og statistisk kan vi derfor forvente at tabe mere, og alligevel har vi haft en lidt højere reel målforskel, men det betyder bare det ikke er en bæredygtig proces og vi over tid vil forfalde til medianen, dvs gennemsnittet, og altså høste ud fra den xGD vi reelt skaber (og det er så den der er i minus). Brøndby er på den korte bane i krise.

Expected Points fortæller ikke om hvor mange point et givent hold burde eller skulle have. Men om hvorvidt det givne hold har formået at dominere kampene målt på produktionen af chancer for og imod. XP skal ses som en uddybbelse af selve xG tallet, og det antal xP et hold har \"vundet\" giver en indikator for, groft sagt, hvorvidt et hold bliver domineret, spiller mellempræstationer eller dominerer kampene. Værdierne udspecificeres under grafen. Grøn zone er ønskværdig, gul er mellemlaget og rød er kraftigt alarmerende.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Hvis vi kigger på xP tabellen (og nu håber jeg du som læser har læst min artikel omhandlende xG og xP den anden dag i Tipsbladet), så kan jeg også se, hvordan Brøndby i mindre og mindre grad samlet set \"underpræsterer\" ift muligheder, i starten af sæsonen \"spillede man til mere\", men man nærmere sig mere og mere \"0\", og et punkt hvor man reelt ikke performer og har mulighederne til mere.

Diagnosen: Stagnerende offensiv

Supplerer vi kampen mod Silkeborg med opgørene mod Sparta Prag (hjemme) og Sønderjyske (ude) har Brøndby ikke skabt en, målt på xG, stor chance (0,25+ xG) siden runde 7 på hjemmebane mod FCM.

Kogt ned til et ekstrakt er udfordringen for Niels Frederiksen og Brøndby, at der ganske enkelt kommer for lidt offensiv produktion fra andre end Uhre og Hedlund. Og da de to excellerer i at holdet angriber hurtigt og løber dybt, så trives Brøndbys offensiv bedst oppe imod modstandere som enten presser højt (og derfor kan rammes på omstillinger, såfremt Brøndby magter at spille sig ud af dette pres) eller satser på en mere kontrollerende spillestil med høje positioneringer, hvor de ved boldtab kan rammes på omstillinger. Brøndbys offensiv trives i langt mindre grad mod dybt placerede modstandere, hvor man tvinges til at skabe kampen, og ikke har de samme muligheder for at spille vertikalt og hurtigt.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Kombinerer vi det med wingbacker der tæt på intet bidrager med offensivt, og en midtbane der heller ikke blomstrer på områderne chanceskabelse samt målscoring, så er det opskriften på Brøndbys nuværende udfordringer offensivt.

Hovedpinen i 3-5-2 setuppet er at Radosevic er en grundpille på holdet, men spiller man ham, så a/ skal man holde Frendrup på bænken hvis man ikke vil have to defensivt orienterede midtbanespillere eller b/ spille dem begge, og så der kun plads til enten Greve / Anis Slimane / Cappis, hvilket så har sine begrænsninger offensivt, for så er der voldsomt meget pres på at skabe fra den ene offensive midtbanespiller der så er på banen.

Jesper Lindstrøm kunne bære det, men der er ikke, efter salget med ham, EN spiller der kombinerer begge hans dyder. Man har groft sagt \"delt ham op\" i Anis Slimane og Greve, som hver især har et element af Jobbes skillset i sig (Anis Slimane = afleveringerne gennem kæderne, Greve de dynamiske power løb gennem kæderne / bevægeligheden).

Noget meget bemærkelsesværdigt er udviklingen over Brøndbys \\\"shot decision\\\". Man kan kalde det for værdien af den gennemsnitlige afslutning i kampen. Nedenfor er to grafer der viser Brøndbys egen gennemsnitlige xG værdi pr. afslutning, og det samme for modstanderne mod Brøndby. Modstanderne har nogenlunde den samme værdi (altså shot decision evne) hele vejen igennem, men Brøndby er inde i en rigtig dårlig stime.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Opgørene mod Silkeborg og Sønderjyske var katastrofale offensivt. Akkumuleret blev det samlede antal afslutninger knapt over 1 xG mod Silkeborg, og mod sønderjyderne strøg produktionen i kælderniveau. End ikke over 0,50 xG blev det til.

Tre stoppere

Brøndbys spillere har ikke glemt at spille fodbold på en måned. Men man har behov for at revolutionere sig selv offensivt for at finde en vej ud af dødvandet. Det er nødvendigt at sprede det offensive ansvar ud på flere fødder.

Men hvad vælger Niels Frederiksen som værende sin vej frem? Tre stoppere virker som en velintegreret del af udtrykket, og giver også et solidt defensivt setup - sammenholdt med en mangel på kvalitet på backerne måske for nuværende kan gøre en flad firebackkæde mindre attraktiv.

På midtbanen kunne det handle om at sprede spillerne mere, at være i stand til at angribe modstanderne mere vertikalt, og true med flere dybdeløb, og spillere der kan drive ind i mellemrummet.

Er 3-4-3 en løsning?

3-4-3 kunne være vejen frem. Det betyder en “ofring” af den offensive midtbaneposition, og i stedet gå over til to mere tilbagetrukne 6er typer. Sæt Frendrup som wingback, og spil med Radosevic og Slimane som to dybe midtbanespillere, og lad Riveros håndtere venstre wingback, når han er klar igen.

Frendrup som højrewingback tilbyder defensiv påpasselighed, en motor uden lige og en evne til at læse spillet, og kunne gå ind og understøtte på midtbanen.

Slimane som dyb 6er. Tænk på Christian Nørgaard. Tænk på hans udgangspunkt som offensiv midtbanespiller, da han kom til Brøndby. Slimane har de samme tekniske færdigheder, fysikken til at kunne sætte sig igennem, evnen til at vende i små rum og det visionære syn med fremadrettede afleveringer. Hvad han ikke har er Jobbes acceleration og fart. En plads som spilintelligent 6er ligger lige for.

Fremme på banen kan man med et tremandsangreb variere mere. Wingbackerne kan gå med frem, de kan blive tilbage - der er stadig to yderangribere til at dække halvrummene i hver side. Man kan bruge Hedlund til venstre og Divkovic til højre - eller såvel Greve, som ad den vej vil få en rolle som den i Randers, hvor han med sine horisontale løb var dygtig til at vride modstandernes offensive organsiationer ud af struktur og derfra sætte sine medspillere op. Sæt dem i scene til at gå ind i banen for at afslutte, eller lade wingbackerne true udenom i overlap.

Man kan både benytte Uhre centralt, og man kan endelig give Pavlovic de vilkår han ville trives bedst under. Som targetman, og ikke med bolde i dybden.

Hvad Niels Frederiksen vælger får vi givetvis en snert af hentydning til mod Allerød torsdag i pokalen, og om ikke andet så søndag mod AaB. For ændringer skal der til. Så må fremtiden vise hvordan Niels Frederiksen og trænerteamet går til værks.