Analyse: 5 sandheder om kampen mod Randers

Det blev en ren afklapsning, da Brøndby søndag blev kørt ud under tæppet på egen bane, og tabte med 0-4 til gæsterne fra Randers FC.

To dybdeløbere blev aldrig en succes

Brøndby havde gang i noget der fungerede i grundspillets 5 kampe, men mod Randers var det igen med to meget ens typer som flankerede Ohi Omoijuanfo, som havde Simon Hedlund og Mathias Kvistgaarden med sig i forreste kæde. Det kostede i den grad Brøndbys mellemrumsspil. Både Kvistgaarden og Hedlund er bedst til at søge den dybe bold, og det efterlod Randers med en nem opgave, da de blot skulle sørge for at droppe i bagkæden i samme sekund den lange pasning blev slået. Brøndby blev for enstrengede, og manglende ganske enkelt at udfordre Randers i mellemrummene.

Hovedbruddet Vallys - hvorfor skal han alt andet?

Da Nicolai Vallys blev handlet hentede Brøndby en dygtig skudkreatør. En garant for skud, for sidste tredjedels afleveringer og facilitering af sit holds afsluttere. Mod Randers blev Vallys igen skubbet markant længere ned på banen for at assistere i opspillet. Han er indkøbt til at være afgørende på den sidste tredjedel, så hvorfor bruge ham så dybt i banen og fjerne den trussel han udgør? Det svarer til at købe en F1-racer, og kun bruge den til at køre børnene i skole om morgenen. Hvad værre var den personlige fejl, der sneg sig ind hos Vallys ved en af scoringerne. Det er vanrøgt at lade Vallys facilitere opspillet så dybt på banen, han skal have friheden til at vandre og finde de ledige rum.

Død ved korte igangsætninger

Brøndby insisterede igen på at spille bolden kort op. Det er der i og for sig ikke noget galt med. Men Randers havde læst på lektien, og sendte frem med tre mand på igangsætningerne ved målspark - to til at gå i mand/mand duel med de to stoppere, og en til at lukke Bell ned i samme sekund Hermansen forsøgte bolden op mellem stopperne. Brøndby fortsatte ufortrødent det korte opspil, men Randers sørgede også for at skubbe Brøndbys opspil over mod Lauritsen og Sebulonsen. Hjemmeholdet fandt aldrig en alternativ løsning som virkede.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Med en udpræget mangel på spillere til at søge positioner i mellemrummet for at modtage bolden i overgangsfasen blev det svært for de blågule at flytte spillet fra den opbyggende fase og videre frem. Randers var dygtige til at begrænse Brøndbys muligheder, og Brøndby var utrolig dårlige til at søge andre veje.

Taktisk roderi

De 90 minutter blev en taktisk rejse i de seneste 5 års Brøndby-taktikker. Fra 4-3-3 over en 4-4-2 diamant på midtbanen til en 3-5-2 / 3-4-3. Intet fungerede. Der manglede helt simple ting som bevægelse for boldholderen, i perioder GIK de blågule-spillere rundt på banen. Der manglede koordination og intensitet i spillet mod bolden. Hvad værre var, var at de mange taktiske retningsskift var forsøg på at inddæmme og begrænse, fremfor at angribe og opnå. Det er som at sætte et barn med en malebog og bede dem farvelægge tegningen for så få minutter senere at tage tegningen fra dem, og give dem en ny og så fremdeles. Træneren sætter den taktiske ramme, spillerne udfylder den. De mange taktiske skift flyttede intet for Brøndby mod Randers.

Personlige fejl

Det var en kavalkade af uprovokerede såvel som fremprovokerede fejl hos de blågule spillere. Det var elementære afleveringer over få meter, det var igangsætninger, det var bevægelser for boldholderen, det var en total mangel på koordination. Det var ikke blot en enkelt eller to der må stå for skud her, det var hele holdet, som fejlede eklatant, og faldt til en dybde, der synes usandsynlig. Det ville være urimeligt at pege individer ud, når hele holdet fejlede. Både som hold og som individer. Der manglede kollektiv sammenhængskraft i tanke og handling.