Analyse: 5 nedslag fra en søndag i domkirkebyen

ANALYSE-SPONSOR: 3point.dks venner

Vil du have mere analyse fra Kasper Pedersbæk? Så meld dig ind i 3point.dks venner og støt os med et månedligt eller årligt beløb. På den måde sikrer du, at vi fortsat kan levere så meget analyse, som vi gør. MELD DIG IND HER.

Ny kamp bød på en ny formation. Til kampen mod Viborg havde Jesper Sørensen sat sit hold op i en 3-5-2, bagkæden var stadig med de tre stoppere, men midtbanen var blevet polstret i det Vallys og Evjen flankerede Radosevic centralt og med to wingbacker i form af Riveros og Mensah til at udgøre bredden med Omoijuanfo og Kvistgaarden i en duo oppe foran. Brøndby styrkede den centrale akse - måske i et forsøg på at gøre det til et duelpræget opgør (som det også blev i første halvleg).

Mod bolden?

I første halvleg lykkedes Brøndby nogle gange med at gå højt og stresse Viborgs korte opspil. Det frustrerede hjemmeholdet, og kastede nogle boldtab af sig, fordi de grønblusede ikke kunne finde løsningerne. Men tilsvarende lige så mange gange forfaldt Brøndby også til at ryge i en af faldgruberne ved en 3-5-2, nemlig at stå for lavt i det, der reelt blev til en meget passiv 5-3-2. Det skete i stort set hele anden halvleg, hvor Brøndby endte med at stå dybt og parere Viborgs boldbesiddelser. Viborg blev lokket til at aflevere meget ind i det centrale rum, inden Viborg fik justeret det i anden halvleg.

Med bolden?

Det er nemt at kritisere individuelt for spillere og deres produkt i kampen - men naturligvis afhænger en enorm stor del af de instrukser, holdet bliver sat op med. Om det derfor var en taktisk instruks eller manglende kvalitet skal være usagt, men wingbackerne bragte marginalt lidt på bordet i det offensive spil. Ofte reelt positioneret som en del af en 5-mandsbagkæde, tæt på ingen indlæg, få udfordringer - og ingen oplæg til skud eller chancer. Evjen scorede målet, men blev slet ikke sat nok i scene. 8 gange modtog nordmanden bolden fra en medspiller. Alt for meget i spillet med bolden handlede om at søge gennembrudsbolden i bagrummet til Kvistgaarden. Den unge angriber arbejdede utrætteligt, men set over kampen blev det for endimensionelt for de blågule.

Vanrøgt af Vallys (og Omoijuanfo)

Mod Viborg var Nicolai Vallys placeret som 8er på midtbanen. Et projekt der må betegnes som en fiasko for Jesper Sørensen. Vallys har henover slutspillet langsomt fadet ud, og bidrager med mindre og mindre offensivt. Det er horribelt, når Brøndby henter en af ligaens store offensive profiler, og ikke kapitaliserer mere på det. 0 skud, 0 oplæg til skud, 0 afleveringer ind i feltet, 0 berøringer i feltet - og blot 3 (!!) modtagne afleveringer på Viborgs halvdel af banen. At Vallys blegner og mister offensiv indflydelse er ikke hans skyld, men en skandaløs brug af ham i en rolle der slet ikke bygger på hans styrker.

Hvis Ohi Omoijuanfo var akkordlønnet var kampen mod Viborg ikke der, hvor han tjente sin månedsløn hjem. På 96 spillede minutter fik Brøndby ikke en gang sat den ellers målfarlige nordmand op til afslutning. Det var i det hele taget ikke Omoijuanfos dag på kontoret - for med blot 8 modtagne afleveringer fra medspillerne så han heller ikke meget til bolden. Det blev heller ikke til en reel afslutning på mål.

Struggle ball - når resultatet beror på en tilfældighed

Hvis gameplanen var at spille en lukket kamp med få kvalitets målchancer, lykkedes Brøndby med deres gameplan. Brøndby begrænsede Viborgs offensive produktion til under 1,0 xG - hvor der var lidt over et dusin lavkvalitetsskud udover Lemans mål. De grønklædte fik ikke sat tilstrækkeligt med slutprodukt på deres sværmen om det blågule mål. Men Brøndby skabte heller ikke noget, der fik mange øjenbryn til at løfte sig, og ramte igen en kamp med under 1,0 xG i offensiv produktion (0,74). Kampen blev derfor af en karakter, hvor -1 / 0 / +1 på måltavlen ikke var en stor overraskelse. Få mål, lukket kamp, og også en kamp, hvor Brøndby ikke fik tippet chancerne til egen side i en grad, så man kunne forvente sejr i mange lignende opgør. 

Justeringerne fra bænken

Det lykkedes ikke for Jesper Sørensen at justere sit mandskab som kampbilledet ændrede sig i anden halvleg. Udskiftningerne havde en meget begrænset effekt, hvis nogen overhovedet. Forsøget på at ændre til en dobbelt 6er på midtbanen gav heller ikke bonus. Schwartau, Slimane, Hedlund, Sebulonsen... og ikke mindst Winther - for hvorfor skulle lejesvenden fra Augsburg på banen i en kamp, hvor det havde været oplagt at give unge Vraa kompetetive minutter, og set hvor han stod henne i en kamp der reelt ikke tæller det store.