Analyse: 5 nedslag fra en bittersød sejr på Vestegnen

Den sidste hjemmekamp i sæsonen bød på et gensyn med den 3-5-2 formation, som cheftræner Jesper Sørensen benyttede i sidste runde mod Viborg, og som han selv, som assistenttræner, var med til at benytte under Niels Frederiksens ledelse.
Det mest bemærkelsesværdige ved opstillingen var brugen af Evjen og Vallys på hver side af Radosevic, der skulle agere den dybe af de tre centrale midtbanespillere. Ellers kunne det noteres, at frontduoen igen bestod af Omoijuanfo og den brandvarme Mathias Kvistgaarden. Det blev en på måltavlen særdeles iøjnefaldende sejr på 5-1, en sejr der nok boostede moralen og satte tre (reelt ligegyldige) point på kontoen, men som også bekræftede mesterskabet til en klub hjemmehørende på Østerbro - i og med gæsterne fra FCN ikke længere var i stand til at indhente førerholdet. Deraf en lidt bittersød smag selvom en sejr altid er god at tage med fra en kamp. Her er 5 nedslag fra pinseopgøret mod FC Nordsjælland.

Brøndbys narrativ for kampen
To minutter. Længere hen i kampen skulle man ikke hen, før narrativet tippede Brøndbys vej. Her spillede Brøndby bolden op i højresiden, Mensah kunne relativt upresset drive bolden frem før han fandt Vallys i højre siderum. Vallys centrerede med en millimeterpræcis aflevering bolden til Omoijuanfo, der løb i ryggen på Nagalo, og fra en position på kanten af det lille felt svigtede den norske topscorer ikke på en 0.37 xG chance, og konverterede den til et mål. Den tidlige føring talte ind i det narrativ, der passede Brøndbys gameplan. Gæsterne var forceret til at skulle frem over stepperne og angribe, det udnyttede de blågule til deres fordel, da de med en føring ikke skulle frem og skabe, men kunne afvente FCNs udspil.

Højt pres og dyb blok
Jesper Sørensen vidste godt, hvori det farlige moment bestod mod FCN. Gæsterne bliver farlige, når de angriber med short passing op gennem midten, og får modstanderne ud at løbe i deres trekanter. Brøndby havde to værktøjer til at håndtere og minimere dette aspekt af spillet. Presset blev lagt på to vidt forskellige måder. Enten gik Brøndby ekstremt højt, da FCN satte bolden i gang fra keeper Andreas Hansen. De blågule stod mand-mand og lukkede mulighederne ned ved at skubbe holdet højt op. I det sekund FCN slog det pres, så droppede Brøndby ned, pakkede midten med spillere og lod FCN have siderummene at spille i, mens midten blev et minefelt af spillere.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Kvistgaarden og birollerne
Netop forlænget aftalen til 2027. Det fejrede den unge angriber med en formidabel indsats. Han strakte FCN i længderetningen, var dygtig til at finde mellemrummene mellem stoppere og back, og viste gennembrudsstyrke i omstillingsspillet. Han producerede 5 skud til samlet 0.70 xG i kampen, og vekslede det til tre scoringer. Var den spiller der skulle sættes op, og det blev han. Krydrede indsatsen med en assist til Schwartaus mål.
Hvis Kvistgaarden havde hovedrollen, så var der en række spillere med fornuftige biroller. Vallys var manden der satte flere scoringer op - den største udfordring for hans spil var hans dybe(re) udgangspunkt som 8er på midtbanen fremfor at være mere offensivt positioneret. Men klasse fornægter sig ikke, og når Vallys kommer på bolden på den sidste tredjedel af banen, kommer kvaliteten til udtryk. 
Frederik Alves leverede en solid indsats i bagkæden, og har til en vis grad gjort sig relevant igen i truppen. Agerede forudseende i spillet mod bolden, og var rolig på bolden.
Mads Hermansen gjorde sig lækker for de klubber, der måtte have ham på deres shortlist forud for sommerens transfervindue. Han leverede en række flotte redninger, og var sikker i spillet med fødderne. Hermansen var en afgørende faktor for at kampen tippede Brøndbys vej.
På falderebet er der plads til rosende ord i retning af Evjen. Vintertilgangen fra AZ var livlig og dækkede et enormt stort område af banen. Arbejder stenhårdt begge veje.

Regress to mean
Hvis kampene hjemme mod Viborg og Randers lærte os noget, så var det - sat på spidsen - at modstanderne i de kampe, dårligt spil fra Brøndby eller ej, også scorede på alt de rørte ved, og at Brøndby havde en fluktuation. Mod FCN havde fodboldgudernes gunst skiftet. Brøndby producerede ganske solide 1.54 xG, men tillod også 2.18 xGA imod. Betyder det så, at Brøndby var heldige, og at FCN fortjente sejren? Nej, det er i så fald en misforståelse af xG. Men det fortæller os om en kamp med potentiale for høj volumen af mål, og at Brøndby ikke nødvendigvis altid ville kunne forvente 5 mål fra det potentiale, og at FCN godt kunne have scoret mere end det ene de fik sat ind. Brøndby fik, modsat de i indledningen på dette afsnit beskrevne kampe, konverteret - og det endda det ekstra, så Brøndby igen var på vej til at regress to mean på det lange sigte.

Fejl og mangler
Trods cifrene på måltavlen var der stadig mangler på banen for Brøndby. Først og fremmest var der en mangel på Masterclass-spillere (som minimum på bænken). I en kamp uden reel sportslig betydning for (Brøndbys placering i) tabellen kunne der have været ræson i at tage et par unge spillere med på bænk. Indskiftningen af Winther for en småskadet Tshiembe kunne have været Vraa, der fik sine første minutter på Brøndby Stadion.
Boldbesiddelsen var igen under 40% i en kamp efter de taktiske tilbageskridt Jesper Sørensen tog tidligere i slutspillet efter 0-4 kampen mod Randers. Mens Brøndby leverede varen i omstillingerne og det direkte spil, så var det i de mere etablerede opbygninger, at de blågule stadig har udfordringer, og derfor får bolden ret hurtigt imod sig igen.