Analyse: 5 iagttagelser fra kampen mod AGF

Resultatmæssigt blev tingene vendt for Brøndby, da de søndag slog AGF med 1-0. Spillemæssigt var kampen dog ikke imponerende, og kan bedst kategoriseres som en ommer. 3point.dk har kørt kampen gennem VHS-maskinen, og bringer her 5 iagttagelser fra sejren.

Brøndby med ny taktisk ramme

Cheftræneren havde twistet rammen for sine startende 11, i det de var sat op i en 4-2-2-2, Bell og Wass udgjorde bunden af midtbanen, mens Vallys og Evjen oftest (i første halvleg) var skubbet ind centralt, hvorved de dannede en firkantet box med de to dybe 6ere. Forrest lod Jesper Sørensen Hedlund akkompagnere Omoijuanfo som centralt angriber.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Tanken bag denne handling kan have været at komme AGFs meget centraltdominerende 3-4-3 i møde. Gæsterne opererede med mange folk centralt (Nicolai Poulsen og Mads Emil Madsen som de to centrale midtbanefolk suppleret af Mikael Anderson og Kevin Yakob der på papiret flankerede Patrick Mortensen i front). I praksis spillede AGF en 3-6-1, hvor wingbackerne skabte bredden, mens man gik meget aggressivt til værks inde centralt.

Effekten af det nye system

Gennem første halvleg lykkedes Brøndby med at begrænse AGFs offensive produktion ved at kvæle forsyningslinjerne ind til Patrick Mortensen. Duellerne blev udkæmpet centralt, hvor de mange centralt positionerede spillere forcerede flere opspil ud på kanterne. Her var Brøndby dygtige til at lukke ned, hvilket især kommer Sebulonsen og Mensah til ros. Sideeffekten var det også blev sværere for Vallys og Evjen at finde mellemrummet inde centralt, hvorfor Brøndby også selv kæmpede med at få stykket angrebene sammen til noget der for alvor blev farligt. Ingen af holdene røg over 0.40 xG i første halvleg! I anden halvleg fik AGF positioneret sine spillere langt bedre - de fem der skulle udgøre de offensive fikspunkter (wingbackerne, de to offensive midtbanespillere og 9eren) blev spredt ud over brættet og Brøndby formåede aldrig at få sat presset sammen til noget der fungerede.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Druknede i presset

Brøndby insisterede på det korte opspil. Og det blev slagtet af de gæstende spillere i anden halvleg. For hvor første halvleg havde været en ganske lige affære, så blev der efter pausen sat tryk på fra AGFs side af, de gik meget aggressivt mand-mand i presset inde centralt i banen og stressede i den grad Brøndbys opspil. Frederik Winther stod post-match som modtager for en del af kritikken, og det var heller ikke godt nok hvad han leverede. Men det var i den grad også en holdtaktisk udfordring, når Brøndby på de korte opspil fandt Winther - for AGF lukkede hans korte muligheder ned og efterlod ham hårdt presset med en lang pasning frem til duel som eneste åbning, præcis som gæsterne søgte.

Genkomst, oprejsning og indskiftning

Sebulonsen fik vist, hvorfor Brøndby hentede ham til klubben, og tankede selvtillid oven på en svær periode for nordmanden. Angrebslysten, aggressiv og god i duellerne begge veje - krydrede sin kamp med sejrsmålet.

Joe Bell høstede fuld spilletid, og krydrede det med en god indsats på midtbanen - en pil op præstation set i lyset af de hakkende præstationer i flere af forårets kampe.

Mensah var startende venstreback efter en downperiode op til kampen for Blas Riveros. Den startende anfører var pålideligheden selv defensivt, rolig på bolden og bidrog med få, men gode, offensive afleveringer. Stor rolighed i spillet fra anførerens side af. 

Lauritsen startede for første gang, og var måske den leder der også fremadrettet kan gå forrest og skralde igennem og vise lidt hårdhed.

Opløftede var også det Cappis leverede efter sin indskiftning. Amerikaneren arbejdede stenhårdt begge veje, og var afgørende for at holde AGF stangen til sidst. Krydrede kampen med at trække to gule kort til gæsterne. Fødder med i defensiven såvel som offensiven. Pil opad for altmuligmanden der endelig spillede på midtbanen.

Kapitulation i en 3-5-2

Mod slutningen af kampen justerede Jesper Sørensen holdet til en 3-5-2, en reel kapitulation på at AGF var altdominerende i anden halvleg og at spillet slet og ret havde været elendigt fra de blågules side af.

Brøndby har stadig en række punkter at arbejde med. Defensivt var det igen en ny konstellation - denne gang med Tshiembe (overraskende for mange) sat af. Winthers venstreben i opspillet skønnet afgørende. Forståeligt. Men der skal findes kontinuitet, uanset hvem der så ender med at spille. For aftaler og rutiner læres. 

Spillet mod bolden skal forbedres, presset synes til tider uafstemt, nogle går højt, andre tøver - og modstanderne får mellemrum at spille i.

Offensivt slider Brøndby i det seneste kampe. Vallys har foden med i noget, men bliver for ofte forsømt og glemt i opspillet, Evjen vil gerne det hele, arbejde bagud og fremad. Hedlund var slet ikke fungerende i den rene angriber rolle mod AGF. Omoijuanfo ender med at være eneste reelle offensive trussel i kampen - og nok er nordmanden en giftig herre, men Brøndby skal have andre kurve at lægge deres offensive æg i. Det var Brøndbys held at AGF slider med præcis de samme offensive udfordringer - nemlig med at skabe reelle store chancer. Mod AGF havde Brøndby medvinden der gav sejren, men der var så også det. Det var en ommer Jesper Sørensen!