Analyse: 100 dage i spidsen for Brøndby

Dagen derpå efter nederlaget mod FCN ramte Jesper Sørensen dag 100 som cheftræner for Brøndbyernes IF, hvilket er et oplagt tidspunkt at trække den første streg i sandet, og det mere end blot som et facit på gårsdagens kamp, men en analyse der trækker de store linjer op. For hvor langt er Jesper Sørensen kommet med at tegne de røde linjer i en bæredygtig spillestil for Brøndby IF? 3point.dk vurderer situationen i denne analyse.

En hundekamp for top 6
Det var lige på for Jesper Sørensen, da han overtog tøjlerne med et Brøndby-hold uden taktisk retning og blottet for selvtillid, som i efteråret kun havde formået at spille sig til en 10. plads i Superligaen, og med fem runder før skillelinjen stod med ryggen mod muren for at komme med i top 6 slutspillet. Det var sket på baggrund af et efterår, hvor Brøndby stod med noget af det ringeste data målt på kvalitative skud imod, og også ind mål i en sådan grad, så Brøndby var et af de hold med flest faktiske mål imod.

Ved opstarten stod Jesper Sørensen med en række helt konkrete kortsigtede problemstillinger:

• Få hevet Brøndby med i top 6 efter 22 spillede runder
• Hæve xG pr 90 min
• Mindske xGA pr. 90 min
• Indkøre en ny defensiv efter salget af Maxsø, Rosted m.fl.
• Integrere nyindkøbene fra efteråret samt vinterens transfers: Vallys, Omoijuanfo, Wass, Evjen, Winther, Rasmus Lauritsen

En kort, en lang, en trekant…
Brøndby befandt sig dog på samme tid med et strategisk behov for at tegne en rød tråd i spillestilen, for ikke blot at spille endnu en halvsæson uden længere sigte for øjet, og igen fra sommer skulle til at bygge for fremtiden.

Siden mesterskabet i 2021 var spillestilen langsomt smuldret fra hinanden, det fundament som 3-5-2 tidligere havde været for Brøndby var nu en akilleshæl, modstanderne havde læst Brøndby, spillersalg havde fjernet nogle unikke spidskompetencer fra truppen - og det at skabe kampe fra stående var en udfordring, når modstanderne overlod initiativet til de blågule.

Jesper Sørensen kom til med en klart defineret spillestil til klubben. Den måde at spille fodbold på kan du læse meget mere om i denne analyse. Men med få ord handler det for Brøndby om at mestre evnen til at dominere fodboldkampe på bolden via kort pasningsspil, altid at give boldholderen flere muligheder i trekanter fremad banen, at spille i små rum, angribe boksen med mange spillere og trykke modstanderne tilbage ved hurtig boldomgang. Mod bolden har fodbolden helt generelt taget et ryk væk fra hold der fuldbanepresser, da målmandens rolle nu er langt mere aktiv i opspillet, hvilket gør investeringen i presset langt mere risikofyldt, da det kræver flere spillere i presset. Så for Brøndby handler spillet mod bolden om at stå kompakt, gøre det svært for modstanderne at penetrere midten og lokke dem (modstanderne) i situationer hvor Brøndby går i et aggressivt pres ud.

Udvikling tager tid, der er mange eksempler, fra udlandet såvel som fra den hjemlige andedam på det arbejde, det kræver at udvikle et nyt koncept og dygtiggøre holdet i det.

• Udvikle og implementere en ny spillestil
• Udvælge og implementere bærende spillere for fremtiden
• Udrense spillere der ikke skal være i klubben på sigt
• Udvikle unge spillere og gøre dem klar til reel spilletid

Fodboldgudernes ugunst
Brøndby har spillet 7 gældende ligakampe siden Jesper Sørensen tog over som cheftræner (læs om Horsens her, FCM her, Lyngby her, Silkeborg her, FCN her, Viborg her, FCN - igen - her). 5 kampe i grundspillet og 2 kampe i top 6 slutspillet, og har indtil videre kunne konstatere, at fodboldguderne ikke for øjeblikket kigger de blågules vej.
For kigger vi på de rå data, så har Brøndby haft en hård skæbne, når det kommer til det statistiske. For der bliver underpræsteret på antallet af mål holdt op imod potentialet, ligesom der bliver indkasseret markant over på antallet af mål imod kontra hvad der kan forventes ud fra afslutninger imod.

I 6 ud af de 7 spillede kampe har Brøndby skabt et plus på Expected Goals Difference (xGD). Det fortæller ikke noget som spillestilen i de enkelte kampe, men det data fortæller os er at klubben trods alt kontinuerligt har givet sig selv chancerne for at tage flere sejre end nederlag.

13,17 xG

9 mål

6,71 xGA

11 mål imod

Det er bare ikke blevet til flest sejre, det er resultatmæssigt blevet en todelt blanding. 3 sejre og 4 nederlag. Mest signifikant har været den stime, som klubben netop nu står midt i, hvor det er blevet til nederlag to gange til topholdet fra FCN samt et mod Viborg.

De siger det ikke højt
Der er en klar skillelinje før og efter grundspillet blev delt op i de to slutspil, når det kommer til et mønster i Brøndbys kampe.
For i grundspillets definerende 5 kampe stillede Jesper Sørensen meget kontinuerligt op. I de 5 kampe var der kun to ændringer (hvor Alves erstattede en først karantæneramt og siden skadet Kevin Tshiembe i to kampe, mens Kvistgaarden erstattede en sygdomsramt Hedlund i den sidste grundspilskamp). Den taktiske ramme var overordnet den samme, ligesom de små justeringer i form af spillervalg og roller i den ramme var de samme. Det samme makkerpar på midtbanen, Vallys spillede på sidste linje, Wass på (højre)backen mv. 

Af de fem kampe var Brøndby mod FCN i minus på xGD (-0.01 xGD) som den eneste, ligesom det generelt også var den kamp, hvor de blågule stod klart svagest.

Da det blev slutspil - og stimen af nederlag så blev udbygget efter opgørene mod Viborg og FCN (igen) - var der imidlertid en anden tendens at spore. Der er blevet lavet markant flere ændringer indenfor den taktiske ramme, hvor især valget af Wass på venstreback, Vallys ind centralt på midtbanen, Evjen ud til højre, Wass frem på midtbanen, Bell ud af midtbanen, Greve (skadet), Mensah med spilletid, Hedlund og Kvistgaarden på siderne af Omoijuanfo springer i øjnene.

Med andre ord, der er i den grad blevet prøvet nogle ting af og eksperimenteret indenfor den taktiske ramme, der blev sat i vinter. Godt nok har systemet heddet 4-3-3-, men udtrykket undervejs i kampene har været meget meget forskelligt fra grundspillet.

Kampen mod Viborg var den, der i det store billede stod klart svagest - og var også den med en klar difference på xGD (-0,21 xGD), mens seneste kamp mod FCN var en lige kamp (modsat den første), hvor især personlige fejl og høj individuel klasse hos modstandernes afsluttere.

Giver det Jesper Sørensen og trænerteamet carte blanche til at tabe kampe. Nej, og det må og skal aldrig blive en sovepude. Derfor er det dog stadig en væsentlig del af forklaringen på de udfald, der har været på det seneste.

Det kan godt være klubben ikke siger det højt, men vurderet ud fra kampene virker slutspillet som et frirum til at eksperimentere mere for trænerteamet mere end det er en iskold jagt på top 3, og få testet en række taktiske variationer af, ligesom en bredere række af spillere får spilletid inden truppen til sommer skal skæres til for fremtiden.

Kortsigtet status
På de kortsigtede problemstillinger kom Jesper Sørensen i mål med det væsentligste. Han trak holdet med i top 6, da stregen skulle slås, ligesom han har formået at løfte chanceskabelsen til 1,88 xG pr 90 (fra et snit omkring 1,10) og sænket defensiven til 0,95 xGA pr 90 min. På papiret har Brøndby lidt en lidt hård skæbne vurderet på det faktiske output, men potentialet har været til mere.

At få indkørt en defensiv og integreret nyindkøbene har været en mere blandet affære. I bagkæden har Lauritsen spillet ganske få minutter (efter skade), og en skade til Tshiembe har også her kostet på den samlede kontinuitet, mens der på backerne også har været varieret en del. Det betyder at fremtidens defensiv endnu står lidt uklar.

Omoijuanfo har leveret mål med en stabil frekvens, Vallys har i store del af sin tid i gult også vist klassen (om end skiftet ind centralt og / eller dybere i banen har kostet lidt på det offensive output). Lejesvenden Frederik Winther har fået mange minutter, men har senest stået lidt svagere i billedet. Så blafrer der en række spørgsmål i vinden - Sebulonsen er først nu ved at finde sine fødder, Evjen har vist glimtvis høj klasse, men endnu mangler at levere stabilt på et kontinuerligt højt niveau. Det helt store spørgsmål er Daniel Wass. I foråret har Brøndby beviseligt præsteret bedst med Wass på højrebacken, men den rutinerede 10er har også spillet venstreback og central midtbane. Jesper Sørensen skal have afklaret spørgsmålet om hvor Wass samlet set giver det største bidrag til holdets præstationer. 

Overordnet set mangler Jesper Sørensen at få integreret nyindkøbene på holdet, og er derfor ikke helt i mål på denne kortsigtede udfordring.

Langsigtet status

Vender vi blikket mod de langsigtede udfordringer, som stikker længere end foråret 2023, er Jesper Sørensen i gang med at udvikle og implementere den nye spillestil. Den største hurdle på den konto er ikke så meget at man udefra er i tvivl om hvad gameplanen er, det er at holdet ikke altid har været lidt gode og stabile til at udføre planen (læs evt. denne analyse om selve målet for spillestilen). Kun periodevis har Brøndby stykket hele præstationer sammen. Det er et punkt, hvor der åbenlyst skal ses stabile fremskridt for at Jesper Sørensen lykkes med dette punkt! Endnu vender tomlen ikke nedad.

Det er på de langsigtede udfordringer, at Jesper Sørensen i de første 100 dage (naturligt) står svagest, og med mest arbejde foran sig. Den gruppe af spillere, der skal være bærende for fremtiden, står endnu ikke skarpt. Der mangler stabile gode præstationer fra flere af disse. Lauritsen har ikke spillet endnu, hvem skal lede midtbanen, hvor skal Vallys spille for at blive sit bedste jeg og hvor skal Wass spille. Af ledende spillere har Omoijuanfo som den eneste spillet mange minutter på den samme plads og leveret det der kræves på hans plads (mål).

I det, der bedst kan kaldes for truppens grupetto finder vi en række spillere med ingen eller minimal spilletid, hvor ordet udrensning ligger tæt for. Radosevic synes ingen fremtid at have på Vestegnen, ligesom aktualiteten for spillere som Slimane (qua snarligt kontraktudløb og forventelig kommende transfer), Björk, Divkovic mfl. ikke er den store for nuværende. Så den udrensning af mellemvarespillere eller spillere der af andre årsager ikke har en fremtid i klubben er lige så stille i gang.

Hermansen og Kvistgaarden har taget markante minutter på banen, men derfra har der været langt mellem snapsene for de unge egenudviklede spillere med minutter på banen. Af truppens Masterclass-spillere står Bertram Kvist og Marinus Larsen helt i mørket hvad angår minutter og aktualitet - uden det kommer som en overraskelse, modsat Oscar Schwartau, som mange nok havde spået flere minutter på banen. Henholdsvis 8 og 9 minutter er det blevet til.

At udvikle og integrere Masterclass-spillere på Superliga-holdet falder naturligvis under den langsigtede strategi, hvilket til dels gør denne udfordring stadig står og blafrer i vinden. Men på længere sigt også en udfordring der skal adresseres, således at Masterclass reelt kan levere 1-2 spillere om året til førsteholdet, frem for Brøndby henter middelmådige spillere udefra.

100 dage i sædet
Jesper Sørensen har netop rundet 100 dage i cheftrænersædet for Brøndby. Han har fuldført en række konkrete kortsigtede målsætninger, blandt andet ført holdet i top 6, løftet den offensive produktion af chancer og lukket mere til i defensiven, men har, som beskrevet i denne analyse, stadig en række åbne spørgsmål at adressere på den korte bane i foråret. Hvem skal tegne defensiven fremadrettet og en integration af nyindkøb mangler stadig.

Med et længere sigte for øje er der nogle tungere punkter på blokken. Den nye spillestil skal slibes til, de bærende spillere skal finde deres positioner og truppen skal igennem en udrensning, ligesom de unge spillere i fremtiden skal have et mere tydeligt aftryk på holdet. Ikke nødvendigvis alle som startere, men som minimum til mere end skraldespandsminutter sidst i kampene.

Brøndbys forår har været et work in progress, hvor Jesper Sørensen har måtte sande, at træerne ikke vokser ind i himlen, men at vejen frem stadig er tegnet i den røde tråd på holdet. Mange skift på holdet efter top 6 var sikret og hårdere / bedre modstandere har udfordret holdet og for nuværende ført Brøndby på en bumpy road mod fremtiden.