3POINT
Nyheder23. dec. 2015

Amir Al-Ammari: Kæmper for kontraktforlængelse

På 3point.dk fejrer vi Talenternes Jul. Bag denne låge kan du komme lidt tættere på Amir Al-Ammari, som spiller på klubbens U19-hold. 18-årige Amir Al-Ammari sp

3point person
3point.dk23. dec. 2015

På 3point.dk fejrer vi Talenternes Jul. Bag denne låge kan du komme lidt tættere på Amir Al-Ammari, som spiller på klubbens U19-hold. 18-årige Amir Al-Ammari spiller på Brøndbys U19-hold. Han har ligeledes spillet med i en del reserveholds-kampe med Superliga-spillerne. I september debuterede han for det svenske U18-landshold, hvor han også scorede i sin debut. I dag kan du møde ham i vores julekalender Talenternes Jul. Hvilken anden fodboldspiller minder du mest om? - Blaise Matuidi. Vi ligger begge to på midtbanen (8’er), måden vi løber på, et godt venstreben, god på bolden, arbejder hårdt i defensiven og er en boks-til-boks-spiller. Hvilken klub drømmer du om at spille for? - Mit yndlingshold har altid været Barcelona, men realistisk set så drømmer jeg om at spille så højt, som jeg overhovedet kan. Hvor ser du dig selv om 5 år? - Det er ikke noget jeg går rundt og tænker over. Mit fokus er på mit sidste halvår her i Brøndby og kæmper for en kontraktforlængelse, som er min drøm lige nu. Hvad er din bedste oplevelse i Brøndby? - Det må være da jeg skrev under på min kontrakt med Brøndby, eller da jeg scorede i min første kamp i Brøndby-trøjen. Hvad er den bedste kamp du har set på Brøndby Stadion? - Det er nok 3-2 kampen mellem Brøndby og FCK. Hvad ønsker du dig allermest denne jul? - Fejrer det ikke. Men sucuk med æg kunne være fint, haha. Amir Al-Ammari er 18 år gammel og bor i Brøndbyøster.

Mest kommenterede nyheder