3POINT
Nyheder1. jun. 2016

Amir Al-Ammari: Jeg kan ikke bekræfte noget

Tirsdag forlød det, at Amir Al-Ammari stopper hos Brøndby IF ved kontraktudløb her til sommer. Midtbanespilleren selv kan imidlertid ikke bekræfte en exit fra V

3point person
3point.dk1. jun. 2016

Tirsdag forlød det, at Amir Al-Ammari stopper hos Brøndby IF ved kontraktudløb her til sommer. Midtbanespilleren selv kan imidlertid ikke bekræfte en exit fra Vestegnen. Tirsdag blev Amir Al-Ammari af Tipsbladet og Ekstra Bladet meldt færdig i Brøndby IF. I enslydende artikler henviste de to medier til svenske Jnytt fra Jönköping i Sverige. Jönköping og Husqvarna, hvor midtbanespilleren kommer fra, er nærmest vokset sammen til én by. Jnytt skrev imidlertid intet om Amir Al-Ammaris fremtid på Vestegnen udover, at U/19-spilleren har kontraktudløb her til sommer, hvilket ifølge artiklen har skabt interesse fra flere klubber - deriblandt også danske. Hovedpersonen selv kan hverken be- eller afkræfte en evt. exit på Vestegnen. - Jeg kan ikke bekræfte noget endnu. Det eneste jeg kan bekræfte er, at jeg er Brøndby-spiller til den sidste dag i min kontrakt, og derefter må alt andet komme, siger 18-årige Amir Al-Ammari, som tidligere har ytret ønske om at forlænge sin kontrakt med Brøndby IF, til 3point.dk.

Har fokuseret på at blive bedre

I den sæson, der løber på sidste vers, har Al-Ammari spillet langt de fleste kampe for Brøndbys hold i U/19-Ligaen, og fra sin position på den centrale midtbane har svenskeren scoret to mål. Det er endvidere blevet til flere kampe i Reserveligaen. Husqvarna-knægten er da også ganske tilfreds. - Jeg har haft en god sæson. Jeg har spillet stabilt, og jeg føler, at jeg har udviklet mig en hel del. Jeg har kun trænet på og fokuseret på at blive bedre, siger midtbanetalentet således til Jnytt og slår fast, at sæsonens skal sluttes af på bedste vis, når Brøndby IF spiller sidste kamp i U/19-Ligaen hjemme mod FCK den 9. juni. Amir Al-Ammari kom fra Husqvarna FF til Brøndby IF i 2013 som 15-årig. Under sit ophold på Vestegnen har Al-Ammari været inde omkring både det svenske U/18- og U/19-landshold.

Mest kommenterede nyheder