3POINT
Nyheder24. feb. 2016

Amir Al-Ammari: Jeg havde en positiv følelse

Amir Al-Ammari ved, hvad det kræver, hvis man vil have chancen for at få succes i fodbold. Brøndbys midtbanespiller her netop været på træningslejr med det sven

3point person
3point.dk24. feb. 2016

Amir Al-Ammari ved, hvad det kræver, hvis man vil have chancen for at få succes i fodbold. Brøndbys midtbanespiller her netop været på træningslejr med det svenske U/19-landshold. Brøndbys svenske midtbanespiller Amir Al-Ammari har netop været i træningslejr med Sveriges U/19-landshold, som i lighed med det danske skal spille den sidste og afgørende EM-kvalifikation i løbet af foråret. - Det gik godt. Jeg havde en positiv følelse, siger Amir Al-Ammari til husqvarnaff.se - den officielle hjemmeside for midtbanespillerens tidligere klub i Sverige - og udtrykker håb om at komme med til EM-kvalifikationen, som finder sted i Portugal i perioden 24.-29- marts med Slovenien og Rusland som modstandere udover værtsnationen.

Man skal elske at træne

Som en af de eneste i den svenske U/19-trup har Al-Ammari taget springet til udlandet. Midtbanespilleren kom til Vestegnen i sommeren 2013 - umiddelbart før han fyldte 16 år - fra Husqvarna FF i det nordligste Småland, og han virker fokuseret på, hvordan man får succes. - Man skal tro på det, man har gang i. Man skal elske at træne, have fokus på hver eneste træning og altid have viljen til at udvikle sig og lære nye ting hele tiden. Desuden kræver det, at man bruger ekstra timer på selvtræning samt passer på sin kost og sin søvn, slår Amir Al-Ammari fast og afslører, at han lige nu har mest fokus på at forbedre sit offensive spil. Lige nu er det svenske midtbanetalent på træningslejr i Tyrkiet sammen med de fire ældste hold i Brøndby Masterclass. Forleden spillede Brøndbys U/19-hold 1-1 mod Sjakhtar Donetsk fra Ukraine.

Mest kommenterede nyheder