3POINT
Frederik Alves

Teis Markfoged

Nyheder18. aug. 2024

Alves: Havde troet, der skulle bankes mere rust af

Frederik Alves er overrasket over, at det er gået så hurtigt med at komme stærkt tilbage efter den lange skadespause. Det sagde han efter sejren over AaB søndag aften.

3point person
Anders Villaume Vestergaard18. aug. 2024

– Jeg følte mig helt klart hjemme. 

Frederik Alves var i dag tilbage i midten i Brøndbys midterforsvar for første gang i Superligaen efter en skadespause på knap otte måneder. 

En position, som er forsvarsklippens absolutte favorit.

– Der er ingen tvivl om, at jeg bedst kan lide at spille i midten, selvom jeg spiller der, holdet har mest brug for, at jeg spiller, siger Frederik Alves.

På trods af den lange periode uden for banen, er Alves tilbage på et højt niveau, og der har der været flere personer, der har hjulpet den 24-årige midterforsvarer tilbage. 

– Jeg troede egentlig, jeg ville have mere rust, der skulle bankes af. Heldigvis er det ikke det, der er casen. Jeg har knoklet hårdt i min skadesperiode, og jeg vil gerne sige tak til min fysiske træner, som jeg har trænet meget med, og til alle, der har hjulpet mig med at komme stærkt tilbage. 

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder