3POINT
Nyheder1. feb. 2016

Alt om Atlantic Cup 2016

Kampprogram og turneringsregler for Atlantic Cup på Algarve-kysten i Portugal. Læs det hele her samt et tilbageblik på sidste års turnering. Fredag rejste Super

3point person
3point.dk1. feb. 2016

Kampprogram og turneringsregler for Atlantic Cup på Algarve-kysten i Portugal. Læs det hele her samt et tilbageblik på sidste års turnering. Fredag rejste Superliga-truppen fra Brøndby IF på træningslejr i Portugal, hvor Atlantic Cup står på programmet. Søndag blev de første to kampe spillet, og i aften træder de blå/gule fra Vestegnen så ind i turneringen med en kamp mod det russiske storhold Zenit fra Sankt Petersborg. Senere på ugen står først en kamp mod Lokomotiv Moskva og siden en placeringskamp på programmet. Atlantic Cup er en turnering med to fire-holds grupper, hvor det sidste hold i Brøndbys gruppe er de svenske mestre fra IFK Norrköping. I den anden gruppe er AGF, tjekkiske FK Jablonec samt Kalmar FF og Örebro SK fra Sverige. Turneringen er imidlertid en lidt sær størrelse, idet man kun møder to af de tre gruppemodstandere, inden der er placeringskampe. Som altid får man tre point for sejr og nul for nederlag. Ender en kamp uafgjort får hvert hold et point, mens vinderen af en efterfølgende straffesparkskonkurrence får yderligere et point. Ender et eller flere hold lige i gruppen tæller først måldifference, dernæst flest scorede mål, så point opnået i evt. indbyrdes kampe og endelig lodtrækning i form af "plat eller krone". Vinderen af hver gruppe mødes i finalen om Atlantic Cup, mens toer spiller mod toer og så fremdeles om de øvrige placeringer. Dog er der en regel, der gør, at to hold fra samme land ikke kan mødes i placeringskampene udover i selve finalen. I så tilfælde justerer turneringsledelsen programmet, så det undgås.

Kampprogram

Som nævnt blev de første kampe spillet søndag, og de resterende gruppekampe spilles mandag, onsdag og torsdag, mens placeringskampene spilles lørdag og søndag. Finalen vil ikke nødvendigvis blive den sidste kamp i turneringen, da evt. involverede TV-stationer har et stort ord at skulle have sagt. Nedenstående tider er CET (danske) og med forbehold for ændringer. Gruppe A: 31/1 kl. 14:00 / AGF - FK Jablonec 0-2 (0-0) 31/1 kl. 19:00 / Kalmar FF - Örebro SK 0-1 (0-1) 03/2 kl. 14:00 / FK Jablonec - Kalmar FF 03/2 kl. 19:00 / Örebro SK - AGF Gruppe B: 01/2 kl. 14:00 / Lokomotiv Moskva - IFK Norrköping 01/2 kl. 19:45 / FC Zenit - Brøndby IF 04/2 kl. 14:00 / Brøndby IF - Lokomotiv Moskva 04/2 kl. 20:45 / IFK Norrköping - FC Zenit Placeringskampe: 06/2 kl. 14:00 06/2 kl. 19:00 07/2 kl. 14:00 07/2 kl. 19:00 I skrivende stund har ingen dansk TV-udbyder meddelt, at de har købt rettighederne til kampene. I løbet af søndagen er Brøndbys kamp i aften mod Zenit imidlertid blevet flyttet fra kl. 19:00 til kl. 19:45, hvilket kunne indikere en transmission. Men det kan selvfølgelig også skyldes russisk TV.

Atlantic Cup 2015

Også sidste år var Brøndby IF i træningslejr ved Algarve-kysten i Portugal og deltog i 2015-udgaven af Atlantic Cup. Læs her vores dækning af turen:Syg Corlu misser Atlantic Cup Truppen til Atlantic Cup: Frank udtager ungt forsvarstalent Kabongo: Udtagelsen overraskede mig Dumic: Hyggeligt på den topseriøse måde Brøndbys opstilling mod Mlada Boleslav Brøndby besejrede tjekker efter to lynmål Video: Se Brøndbys scoringer fra sejren i Atlantic Cup Agger: Vi bliver bedre og bedre Gruppefinale mod svenskere Stückler: Jeg skal vise mig frem på træningslejren Örebros start-11’er Laursen starter inde LIVE: Örebro SK – Brøndby IF Brøndby tabte til hårdtarbejdende svenskere Video: Se Nuñez’ lækre oplæg til Fridjonsson Semb Berge til Portugal Lørdagens modstander fundet Brøndby-angriber er ude i fire uger Larsson får uofficiel debut for Brøndby Tre danskere starter inde for IFK Göteborg Phiri sparkede Brøndby til sejr over IFK Göteborg Video: Se Phiris perlemål mod IFK Göteborg Kæmpe oplevelse for Brøndby-talent: Var roommate...

Mest kommenterede nyheder