3POINT
Nyheder3. okt. 2017

Alligevel tilskuere til derby i Telia Parken - men ingen FCK-fans til næste derby i Brøndby

FC København får alligevel lov til at have tilskuere til derby på hjemmebane. Til gengæld får de intet udebaneafsnit næste gang der er derby i Brøndby. Efter FC

3point person
3point.dk3. okt. 2017

FC København får alligevel lov til at have tilskuere til derby på hjemmebane. Til gengæld får de intet udebaneafsnit næste gang der er derby i Brøndby. Efter FCK-tilhængernes uroligheder ved seneste derby på Brøndby Stadion, hvor kampklædt politi måtte i aktion og kampen var sat på pause i 20 minutter, fik FCK tildelt en straf, hvor de skulle spille næste hjemmebanekamp og næste derby mod Brøndby for tomme tribuner i Telia Parken. Den dom ankede FCK til Fodboldens Appelinstans, som nu har ændret på straffen. Bøden er gået fra 150.000 kroner til nu at være på 300.000 kroner. Men i stedet for ikke at måtte spille to hjemmekampe uden tilskuere, er dommen nu blevet omstødt til at gælde to udekampe. Der er tale om FCK's næstkommende udekamp mod OB og næste derby på Brøndby Stadion, hvor FCK altså ikke får et udebaneafsnit. Til gengæld må der gerne komme tilskuere i Telia Parken - både fra FCK og Brøndby - når de to mandskaber tørner sammen i Superligaen i november.

Mest kommenterede nyheder