Alexander Zorniger: Var glad for at de kaldte mit navn
Alexander Zorniger var glad for at høre sit navn sunget på den medrejsende Sydside efter Brøndbys 2-1-sejr over Vejle. Han accepterer, at ikke alle støtter ham.

Alexander Zorniger var glad for at høre sit navn sunget på den medrejsende Sydside efter Brøndbys 2-1-sejr over Vejle. Han accepterer, at ikke alle støtter ham. FOTO: Lasse Lagoni Alexander Zorniger blev søndag aften kaldt ned til de mange medrejsende Brøndby-fans i Vejle, hvor den velkendte "Alexander Zorniger, Zooorniger, Zooorniger!" gjaldede fra den ene endetribune. Brøndby-træneren var utroligt glad for at høre sit navn sunget på Sydsiden, understregede han over for 3point.dk efter kampen. - Jeg gik derned og jeg var rigtig glad for at de kaldte mit navn, sagde han. Der var dog også en lille gruppe fans på tribunen, som ikke ville hylde Zorniger, men tyskeren nedtoner selv episoden. Han har det godt med fansene i Brøndby og er glad for støtten. - Normalt er man som træner en meget heldig mand, hvis man er støttet af 50 eller 60% af fansene. Jeg føler støttet af langt størstedelen. De 100% støtter holdet og det er det allervigtigste. - Det er ikke noget stort. Jeg har det godt med fansene og den måde de støtter holdet på og den måde, de har støttet mig på i to og et halvt år nu. Der var masser af folk der klappede. Nogle gjorde ikke, men det var der mange der gjorde og det er min julegave. - Alt hvad jeg gør, gør jeg for at være succesfuld med holdet, slutter han. Brøndby og Alexander Zorniger har år 2018's sidste kamp på søndag, hvor Vendsyssel gæster Brøndby Stadion.