Alexander Zorniger: Morten Frendrup er 8'er
Morten Frendrup, der netop er blevet en del af Brøndbys Superliga-trup, får pæne ord med på vejen fra Alexander Zorniger. Cheftræneren sender også ros til Agust

Morten Frendrup, der netop er blevet en del af Brøndbys Superliga-trup, får pæne ord med på vejen fra Alexander Zorniger. Cheftræneren sender også ros til Agust Hlynsson. Her efter sommerferien er Morten Frendrup - reelt to år før tid - blevet rykket permanent op i Brøndbys Superliga-trup. Midtbanespilleren får pæne ord med på vejen fra de blå/gules cheftræner. - Morten, jeg ser ham mere som en 8'er - det er hans position. På 6'eren er han ikke fysisk stærk nok, og på 10'eren kræver det lidt mere individiuel en mod en-kvalitet, men jeg er meget tilfreds med hans mentalitet - det er dét, vi leder efter i Masterclass. Den her mentalitet, at man ønsker at blive bedre. At lære og at lytte til, hvad andre fortæller, specielt fre trænerteamet, siger Alexander Zorniger ifølge tipsbladet.dk og får også sendt ros til Agust Hlynsson fra U/19-holdet. - Vi har også Agust, han er mere 10'eren, der får gode ting til at ske offensivt. Han spiller som angriber i den første testkamp, men generelt ser jeg ham mere som midtbanespiller, erklærer Brøndby-træneren. Morten Frendrup fik debut i Superligaen som blot 16-årig den 11. februar i år, da han blev skiftet ind fem minutter før tid i 3-1-sejren på udebane over Lyngby BK. Indtil videre er det blevet til tre indskiftninger i landets bedste række.