Alexander Juel forudser lige kamp mod Brøndby: Vi kommer hamrende
OB-forsvarer Alexander Juel Andersen glæder sig til at indlede Superligaen søndag mod Brøndby. Han forudser en lige kamp, men lover, at OB kommer til at gå efte

OB-forsvarer Alexander Juel Andersen glæder sig til at indlede Superligaen søndag mod Brøndby. Han forudser en lige kamp, men lover, at OB kommer til at gå efter sejren. FOTO: Teis Markfoged Søndag starter Superligaen igen for OB og Brøndbys vedkommende, når de to top 6-kandidater tørner sammen i Odense. Spørger man OB-forsvareren Alexander Juel, bliver det en underholdende kamp med masser af knald på, hvor OB skal forsøge at udnytte egne styrker. – Der kommer til at være fuld smæk på. Man kommer nok til at se to hold, der virkelig kommer ud for at tage de tre point. Det gør vi i hvert fald helt sikkert. Vi skal holde os til de ting, vi har gjort godt her i opstarten, og så skal vi også vise, at vi kan slå til, når det virkelig gælder, siger Alexander Juel til OB-fanmediet OBstruktion. Han forventer, at det bliver en lige kamp mellem to decimerede hold. – Vi har hjemmebanefordelen, og vi kommer til at jagte det 100%, men det gør de sikkert også. De har mistet deres to største profiler, men vi har også mistet vores topscorer. Det er nok meget lige, men vi kommer i hvert fald hamrende, det er helt sikkert. OB - Brøndby sparkes i gang søndag kl. 18.