
Privat
Alexander Hvid returnerer til barndomsklubben
Fredag annoncerede FC Helsingør på deres hjemmeside at Alexander Hvid returner til klubben efter blot et enkelt år i Brøndby.

Alexander Hvid skiftede fra barndomsklubben FC Helsingør til Brøndby for et år siden. Nu tager han turen den modsatte vej, da den unge offensivspiller, der var tilknyttet U19-holdet, har skrevet kontrakt med FC Helsingør.
Til FC Helsingørs hjemmeside udtaler Hvid:
- Det er dejligt at komme tilbage til ens barndomsklub. Det er stort hvis jeg kan bryde igennem som spiller når man har været en del af akademiet. Jeg har haft et tæt bånd med vores træner Daniel, som nu står i spidsen for seniortruppen. Da tilbuddet kom på bordet, gav det god mening at vende tilbage til Helsingør.
Alexander Hvid nåede blot et år i den gule trøje før end han returnerede til FC Helsingør.