3POINT
Nyheder23. jul. 2015

Albrechtsen: Vi holder aftalerne

I Daniel Aggers fravær trådte Martin Albrechtsen endnu engang til, og var en solid mand i Brøndbys bagerste kæde, da Beroe blev ekspederet ud af Europa League.

3point person
3point.dk23. jul. 2015

I Daniel Aggers fravær trådte Martin Albrechtsen endnu engang til, og var en solid mand i Brøndbys bagerste kæde, da Beroe blev ekspederet ud af Europa League. Albrechtsen selv var fint tilfreds med kampens forløb. Han indrømmer dog, at det måske ikke altid var lige kønt at se på. -De stiller sig tilbage, og lader os have bolden meget. Det kan godt være det ser kedeligt ud udefra, men vi holder aftalen om at spille bolden rundt og køre dem trætte, så for os var det meget tilfredsstillende, siger Albrechtsen efter kampen. -Selvfølgelig ville vi gerne spille mere målrettet champagnebold, men vores primære mål var at gå videre. Selvfølgelig skal vi også ud og underholde, men vi havde et resultat, og vi har godt styr på dem kampen igennem, så det er vi meget tilfredse med, siger han, og ser samtidig frem mod weekendens kamp i Superligaen. -Det bliver en helt anden kamp. OB kommer med selvtillid, men vi skal ud og vise at vi er på hjemmebane. Vi ville alle gerne have vundet i søndags mod AGF, men det skete ikke, så nu må vi ind og arbejde lidt hårdere for en reaktion. Og den kommer på søndag, slår Albrechtsen fast.

Mest kommenterede nyheder