Albrechtsen: Jeg har meget at spille for
Martin Albrechtsen har rundet 35 år, men vil gerne spille sig til en kontraktforlængelse i Brøndby. Han har derfor meget at spille for i foråret, fortæller han.

Martin Albrechtsen har rundet 35 år, men vil gerne spille sig til en kontraktforlængelse i Brøndby. Han har derfor meget at spille for i foråret, fortæller han. FOTO: Robert Hendel I slutningen af efteråret fik rutinerede Martin Albrechtsen tilkæmpet sig pladsen ved siden af Daniel Agger i Brøndbys centrale forsvar. Veteranen har kontraktudløb med klubben om seks måneder, så han håber at spille sig til en forlængelse. - Jeg har meget at spille for. Jeg håber, at ledelsen får øjnene op for mig. Jeg synes, at jeg har bevist, at jeg sagtens kan være med - også selvom jeg er blevet 35. Det er bare en fordel, at jeg har rutinen, siger forsvarsspilleren til mx.dk. Nu glæder stopperen sig til at komme i gang med træningen igen, som starter op på mandag. - Jeg er ved at blive rastløs. Jeg har det ikke så godt med at ligge stille i en måned. Martin Albrechtsen blev matchvinder for Brøndby, da de i september slog rivalerne fra FCK med 1-0.