3POINT
Nyheder17. apr. 2015

Albrechtsen: Hårdt at gå fra at spille til at sidde på bænken

Martin Albrechtsens sæson i Brøndby har været delt i to. I efteråret spillede han stort set ikke, og i foråret har han spillet rigtig meget. Det har den rutiner

3point person
3point.dk17. apr. 2015

Martin Albrechtsens sæson i Brøndby har været delt i to. I efteråret spillede han stort set ikke, og i foråret har han spillet rigtig meget. Det har den rutinerede stopper prøvet før, men forklarer, at det er hårdt at gå fra at spille til at sidde på bænken. I sidste sæson var Martin Albrechtsen fast mand i Brøndbys midterforsvar, men i efteråret i denne sæson startede det skidt for den rutinerede stopper, som tilbragte det meste af tiden på bænken. I foråret har han imidlertid kæmpet sig tilbage i startopstillingen og fået en del kampe fra start for de blå/gule. Den 35-årige midterforsvarer indrømmer dog, at det har været hårdt, at gå fra at spille fast til at sidde på bænken. - Det har da været hårdt at gå fra at spille hver gang og til at skulle se det fra sidelinjen – det vil jeg ikke lægge skjul på. Det er noget, jeg har skullet vænne mig til, men jeg ved jo også godt, at når der er nogle, der spiller godt, er der samtidig nogle, der skal sidde ude, fortæller han til klubbens hjemmeside. - Da jeg spillede i England, sad jeg helt uden for truppen det første halve år, og derefter spillede jeg fast i tre måneder. Det lærte mig, at tingene kan gå lynhurtigt i fodbold, og det gælder om at gribe chancen, når man får den. Og så blive ved med at knokle. Martin Albrechtsen har kontraktudløb med Brøndby til juni og det er endnu uvist om der kommer en forlængelse på plads.

Mest kommenterede nyheder