3POINT
Nyheder4. jul. 2016

Al-Ammari takker af i Brøndby: Særlig tak til Phiri, Ranum og Kofoed

Amir Al-Ammaris kontrakt med Brøndby er udløbet og han forlader klubben på en fri transfer. Han har nydt sin tid hos de blågule og sender en særlig tak til Lebo

3point person
3point.dk4. jul. 2016

Amir Al-Ammaris kontrakt med Brøndby er udløbet og han forlader klubben på en fri transfer. Han har nydt sin tid hos de blågule og sender en særlig tak til Lebogang Phiri, John Ranum og hans kone Kofoed, som han kalder sin danske familie. Det har længe stået klart, at der enten skulle forlænges med eller siges farvel til Amir Al-Ammari i Brøndby denne sommer. Den svenske midtbanespillers kontrakt med klubben er udløbet, og det står nu klart, at han forlader klubben. Det bekræfter han over for 3point.dk. Al-Ammari, som kom til Brøndby fra svenske Husqvarna FF tilbage i 2013, fortæller, at han har nydt sin tid i Brøndby. - Min tid i Brøndby har været fantastisk. Jeg har nydt hver eneste gang jeg har trukket Brøndby-trøjen over hovedet. Jeg har udviklet mig sindssygt meget som spiller, og lært mig nogle ting og fået råd, som jeg kommer til at tage med videre i livet. Jeg vil selfølgelig også takke alle holdledere, trænere og spillere, som jeg har haft og spillet sammen med. De tog godt imod mig fra dag ét og har været en stor hjælp. Han sender også en særlig tak til tre personer, som han kalder sin danske familie. - En særlig tak vil jeg give John Ranum, hans kone Kofoed og Lebogang Phiri, som jeg har boet sammen med de to seneste år. Uden dem havde jeg nok fået det svært i Danmark. John og Kofoed har været som to forældre for mig og Lebo har været som en storebror for mig. Han har støttet mig og givet mig masser af råd, så de er min familie i Danmark, lyder det fra den sympatiske svensker, der blev student denne sommer.

Overvejer et par tilbud

Nu overvejer Amir Al-Ammari hvad der nu skal ske efter sit farvel til Brøndby. Han har ikke selv været inde over, om der skulle forlænges eller ej, han fokuserede bare på at give den gas på banen. - Det var noget min agent styrede sammen med min bror. Alt jeg vidste var bare at jeg skulle træne hårdt og give den en skalle på banen. Det gjorde jeg og det åbnede andre muligheder, som jeg nu må kigge på. Der er både interesse fra Danmark og Sverige, fortæller han videre. - Ja, jeg har et par tilbud fra Sverige og Danmark, som jeg skal overveje. Jeg er stadig ung, så jeg skal til en klub, hvor jeg kan få en del spilletid på seniorniveu og som har et godt træningsmiljø, som vil gøre, at jeg kan tage det næste skridt i min udvikling. Amir Al-Ammari fik debut for det svenske U18-landshold i efteråret.

Mest kommenterede nyheder