3POINT
Nyheder24. mar. 2016

Agger og Durmisi med i dansk test-sejr

Daniel Agger og Riza Durmisi var med fra start i Danmarks 2-1-sejr over Island. Durmisi spillede fuld tid, Agger fik en time, mens Frederik Rønnow så hele opgør

3point person
3point.dk24. mar. 2016

Daniel Agger og Riza Durmisi var med fra start i Danmarks 2-1-sejr over Island. Durmisi spillede fuld tid, Agger fik en time, mens Frederik Rønnow så hele opgøret fra bænken. Danmark slog torsdag aften Island med 2-1 i Herning i en testkamp, der også var Åge Hareides første i spidsen for det danske landshold. Den norske træner havde fundet plads til et par Brøndby-spillere i startopstillingen, hvor Daniel Agger startede i venstresiden af et tremandsforsvar med Simon Kjær og det tidligere Brøndby-talent Andreas Christensen. På venstre wing back fik Riza Durmisi lov til at starte. Begge spillere leverede en fornem indsats, hvor Agger spillede med stor autoritet, mens Durmisi gang på gang udfordrede i venstresiden med sin hurtighed og sine driblinger. Agger fik en time på banen, inden han blev erstattet af Jannik Vestergaard, der også har en fortid i Brøndbys ungdomsafdelinger. Riza Durmisi spillede hele kampen. Frederik Rønnow sad på bænken fra start, men det blev ikke til debut i nationaldragten. Som en fodnote kan man notere sig at flere spillere med baggrund i Brøndbys talentafdeling var på banen i Herning. Andreas Christensen og Pierre-Emile Højbjerg spillede fuld tid, mens Jannik Vestergaard fik en halv time. Danmark møder i næste test Skotland. Det opgør spilles i Glasgow tirsdag.

Mest kommenterede nyheder