Agger klar til AaB-brag - Kahlenberg er tvivlsom
Daniel Agger meldes klar til forårspremieren i Superligaen, mens det er tvivlsomt om Thomas Kahlenberg bliver klar. På søndag er ventetiden endelig forbi for Br

Daniel Agger meldes klar til forårspremieren i Superligaen, mens det er tvivlsomt om Thomas Kahlenberg bliver klar. På søndag er ventetiden endelig forbi for Brøndbys fans. Brøndby-mandskabet skal en tur til Aalborg, hvor en svær udekamp venter. Der er dog godt nyt til fansene af de blå/gule, da Daniel Agger meldes klar. - Jeg kan ikke forestille mig andet. Det var en klar prioritering at lade ham blive hjemme og træne fuldt igennem, så han kan få en super træningsuge, siger træner ThomasFrank til MX. Læs også: Agger frygtede tomme ord fra Liverpool-manager Det er dog ikke sikkert, at Brøndby-anfører Thomas Kahlenberg når at blive klar til den vigtige kamp. - Kahlenberg har haft lidt efterslæb, fordi han havde problemer med hoften i sidste del af sæsonen, som vi har prøvet at gøre noget ved, hvilket betyder, at han er kommet et par uger senere i gang. Så han hænger en lille smule efter, så det er lidt uklart om han skal starte eller sidde på bænken. Det må vi se på i løbet af ugen, siger Brøndby-træner Thomas Frank til DR. Selv udtaler Thomas Kahlenberg til DR: - Det er svært at sige om jeg starter på bænken på søndag , jeg må se, hvordan min krop reagerer på fysisk belastning til de næste træninger, og så må vi tage den derfra. Jeg er jo ikke tyve år længere, der er nogle ting på kroppen, der føles anderledes i, det klart. Men planen er helt klart at få det væk. Kampen mellem AaB og Brøndby spilles på søndag klokken 19.00.