3POINT
Nyheder4. apr. 2015

Agger inden derby: Har tonset igennem

På mandag er der derby igen og mange Brøndby-tilhængere krydser fingre for at Daniel Agger er klar. Forsvarsspilleren er selv fortrøstningsfuld efter at have to

3point person
3point.dk4. apr. 2015

På mandag er der derby igen og mange Brøndby-tilhængere krydser fingre for at Daniel Agger er klar. Forsvarsspilleren er selv fortrøstningsfuld efter at have tonset igennem de sidste 10-12 dage. 2. påskedag danner Brøndby Stadion rammen om sæsonens sidste derby. Sidst de to hold mødtes var i Telia Parken og her måtte Daniel Agger udgå med et maveonde efter bare 30 minutters spil. Siden har Brøndby-stjernen ikke været i kampen, da han også meldte afbud til landsholdets to venskabskampe i den forgangne uge. Daniel Agger er dog fortrøstningsfuld i forhold til sin deltagelse i derbyet på mandag. Han har brugt de sidste mange dage på at få kroppen tilbage på rette spor. - Jeg har tonset igennem de sidste 10-12 dage. Det har været konstant. Det er ikke meget, familien har set til mig, men sådan er det. Jeg ved, hvordan det er at være fodboldspiller, og det ved de heldigvis også, fortæller han til Ekstra Bladet. - Jeg er ikke i mål endnu, men jeg er på rette vej. Jeg kan mærke, at min krop har haft godt af det. Til spørgsmålet om hvorvidt han er klar til at komme i kamp mod FCK på mandag, svarer Agger: - Det håber jeg, og jeg er i hvert fald fortrøstningsfuld. I min verden er man sgu nødt til at være optimist. Med de ting jeg har gået igennem… Kampen mellem Brøndby og FCK spilles på mandag klokken 16.00.

Mest kommenterede nyheder