3POINT
Nyheder22. feb. 2015

Agger: Fodbold kan være misvisende

Brøndby tabte her til aften 0-1 til AaB på et mål scoret i overtiden. Selvom Brøndby nok var det bedste hold, vil Daniel Agger ikke tale om et ufortjent nederla

3point person
3point.dk22. feb. 2015

Brøndby tabte her til aften 0-1 til AaB på et mål scoret i overtiden. Selvom Brøndby nok var det bedste hold, vil Daniel Agger ikke tale om et ufortjent nederlag. Sådan er fodbold en gang imellem, mener han. Brøndby led her til aften et smerteligt nederlag på Nordjyske Arena, da AaB bragte sig foran med 1-0 i overtiden efter en standardsituation. Over 90 minutter var gæsterne nok det bedste hold, men forsvarskrumtappen Daniel Agger vil ikke tale om fortjent eller ufortjent. - Det kan vi ikke bruge til så meget. Vi kom efter tre point. Man kan så snakke om, om det var fortjent eller ej, men sådan er fodbold en gang imellem, siger Agger til 3point.dk i mixed zone efter kampen. Læs også: Brøndby dukket i overtiden Til spørgsmålet om hvorvidt Brøndby havde fortjent at få minimum ét point med fra kampen i Aalborg svarer Agger: - Det synes jeg ikke man kan sige. Fodbold er misvisende nogle gange og det må man bare acceptere, selvom det er svært. Vi kom efter tre point, vi havde en gameplan og vi fulgte den til punkt og prikke. - Vi står godt på banen og vi står godt defensivt. Vores struktur er langt bedre end den var i efteråret. Det er det vi har arbejdet på hele vinteren og det er det vi gerne vil vise. Men vi må også bare se indad og sige, at en kamp varer mere end 90 minutter. Vi skal også kunne forsvare i 92 minutter. Men det er det der sker i fodbold og det er små marginaler og det var desværre ikke til vores fordel denne her gang, fortæller Agger til 3point.dk. Daniel Agger og Brøndbys næste opgave er på søndag, hvor FC Midtjylland gæster Brøndby Stadion.

Mest kommenterede nyheder