Agger: Der mangler en som Per Bjerregaard i Brøndby
Daniel Agger har stillet støvlerne på hylden og han ser tilbage på sin tilbagekomst til Brøndby, hvor meget havde ændret sig og der manglede en Per Bjerregaard

Daniel Agger har stillet støvlerne på hylden og han ser tilbage på sin tilbagekomst til Brøndby, hvor meget havde ændret sig og der manglede en Per Bjerregaard til at videreføre Brøndby-kulturen. I torsdags annoncerede Daniel Agger, at han stiller støvlerne på hylden i en alder af 31 år. I et længere interview i ni kapitler med Jyllands-Posten, taler Agger ud om sin karriere og blandt andet også om hjemkomsten til Brøndby. Her opdagede midtstopperen hurtigt, at ikke alt var som da han forlod klubben til fordel for Liverpool. Han forklarer blandt andet, at kulturen var væk, selvom træningsanlæg, stadion og meget andet var det samme. - Men den er væk. Fuldstændig. Der er ikke nogen kultur mere, siger han i interviewet og peger samtidig på, at der mangler en type som Per Bjerregaard i klubben. - Per Bjerregaard var kulturen. Han var Brøndby til fingerspidserne. Det var ham, som stod for den. Ham, der sørgede for, at vi videreførte den. Han er det mest positive, der er sket for Brøndby IF. Ingen er større end ham, og det er sådan en som ham, man mangler herude. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad der skete, efter at jeg forlod Brøndby, men da jeg var her første gang, var Per Bjerregaard kulturen. Du kan læse det glimrende portræt af Daniel Agger i ni kapitler HER.