
Teis Markfoged
AGF-keeper: Brøndby får ikke respekt som fortjent
AGF-målmanden Kamil Grabara synes ikke Superligaens førerhold Brøndby IF får respekt som fortjent.

Brøndby IF ligger nummer et i Superligaen, men der er alligevel ikke mange, som ser de blå/gule som reel kandidat til mesterskabet. Men AGF-målmand Kamil Grabara forstår ikke al den snak om Brøndby og spillestil.
Han synes ganske enkelt ikke, at Brøndby får respekt som fortjent.
- Jeg forstår seriøst ikke, hvorfor der er så meget snak om Brøndby, og om deres spillestil. De har altså flest point i ligaen. De har vundet flest kampe, de har scoret flest mål, og jeg forstår ikke, hvorfor de ikke får den respekt, de fortjener. De ligger altså nummer ét. Jeg forstår ikke, at folk, jeg vil ikke sige ikke har respekt for, men nærmere forsøger at diskreditere deres sæson, siger Kamil Grabara til Tipsbladet.
Grabara nævner videre at Brøndby er et svært og energisk hold at møde, og at han selv mener, at Brøndby har mere end en procents chance for at vinde mesterskabet - med henvisning til Kenneth Emil Petersen fra TV3 SPORT.