Agent regner med at Nørgaard bliver i Fiorentina
Christian Nørgaards agent Søren Lerby regner med at midtbanespilleren bliver i Fiorentina på trods af begrænset spilletid i denne sæson. FOTO: Lasse Lagoni Chri

Christian Nørgaards agent Søren Lerby regner med at midtbanespilleren bliver i Fiorentina på trods af begrænset spilletid i denne sæson. FOTO: Lasse Lagoni Christian Nørgaard skiftede i sommer fra Brøndby til italienske Fiorentina, men indtil videre har det ikke været en dans på roser for den danske midtbanespiller. Det er blot blevet til fem kampe i Serie A i denne sæson. En del Brøndby-fans drømmer nok om en Nørgaard-retur i Brøndby-trøjen på et eller andet tidspunkt, men det ligger ikke umiddelbart i kortene, at det kan blive allerede til sommer. Nørgaards agent Søren Lerby regner med at danskeren bliver i Fiorentina. - Det tænker vi ikke på lige nu. Han gør det godt i Fiorentina og han bliver, siger Lerby til det italienske medie tuttomercatoweb. 25-årige Nørgaard har kontrakt med Fiorentina til sommeren 2022 og skal snart have ny træner, da Stefano Pioli er stoppet.