3POINT
Nyheder14. nov. 2018

Agent: Christian Nørgaard ønsker at blive i Fiorentina og kæmpe sin chance

Midtbanespilleren ønsker fortsat at være en del af Fiorentinas trup på den anden side af vintertransfervinduet og vil ifølge sin agent kæmpe for sin chance i Se

3point person
3point.dk14. nov. 2018

Midtbanespilleren ønsker fortsat at være en del af Fiorentinas trup på den anden side af vintertransfervinduet og vil ifølge sin agent kæmpe for sin chance i Serie A-klubben på trods af manglende spilletid. FOTO: Lasse Lagoni Den tidligere fanfavorit Christian Nørgaard skiftede i sommer de trygge rammer i Brøndby og Alka Superligaen ud med den italienske storklub Fiorentina og Serie A. Siden da har det været småt med spilletid, og faktisk står Nørgaard kun noteret for et enkelt indhop af 36 minutters varighed i 6-1-sejren over Chievo tidligere på sæsonen. Nogle Brøndby-fans havde måske forestillet sig, at en udlejning hjem til vestegnen kunne komme på tale, men ifølge Nørgaards agent bliver han og kæmper sin chance. - Han ønsker stadig at blive i Firenze og være en del af Fiorentinas historie. Christian er meget opsat på at gribe sine muligheder, siger Nørgaards agent Søren Lerby til violanews ifølge Tipsbladet. - Christian er glad i Firenze, hvor han befinder sig i et godt miljø og på et stærkt hold. Italiensk fodbold er ikke let, men han har en stor lidenskab og lyst til at vise sig frem, når han har vænnet sig til rytmen i Serie A. Han er tilfreds med sin start på sæsonen, men han ville helt sikkert gerne have spillet mere. Fodbold er hele hans liv, men han er overbevist om, at han nok skal kæmpe sig til en plads. Han træner godt og er klar, hvis træneren får brug for ham. Christian Nørgaard skiftede i sommer til Fiorentina for en overgangssum på 26 millioner plus bonusser.

Mest kommenterede nyheder