3POINT
Nyheder28. jan. 2015

Agent bekræfter: Semb Berge er på vej væk fra Brøndby

Fredrik Semb Berge er i dette transfervindue blevet rygtet hjem til Norge efter blot et halvt år i Brøndby. Nu bekræfter hans agent, at det er det man arbejder

3point person
3point.dk28. jan. 2015

Fredrik Semb Berge er i dette transfervindue blevet rygtet hjem til Norge efter blot et halvt år i Brøndby. Nu bekræfter hans agent, at det er det man arbejder på. Det blev aldrig et rigtig godt match mellem Fredrik Semb Berge og Brøndby. Der var ellers flotte ord og lovprisninger i lange baner, da Vestegnsklubben i sommer hentede den norske stopper i Odd. Det startede ellers godt for nordmanden, men efterhånden røg han længere ud i kulden, fortrængt af Daniel Agger og Dario Dumic. Nu tyder det på, at Semb Berge er færdig i Brøndby efter bare seks måneder. Det bekræfter hans agent. - Fredrik er skadet for tiden, så derfor er han blevet hjemme (fra træningslejr i Portugal, red.). Derudover kan der meget vel ske noget i dette transfervindue, og derfor er det kun en fordel, at han er hjemme i Danmark, siger Semb Berges agent, Kent Karlsen, til tipsbladet.dk. Semb Berge er tidligere blevet sat i forbindelse med norske Rosenborg. Agenten understreger da også, at Semb Berge højst sandsynligt vender hjem til norsk fodbold. I Norge lukker transfervinduet først d. 31. marts og Brøndby og Semb Berge er derfor ikke presset af transferdeadline på mandag. Fredrik Semb Berge er 24 år.

Mest kommenterede nyheder