Afstemning: Årtiets Mål i Brøndby IF - Semifinale 2 (2016-2019)
Et årti går på hæld, det sidste Brøndby-mål er scoret, og vi skal nu finde det allerbedste. Herunder har vi samlet tolv stærke kandidater, som du kan stemme vid

Et årti går på hæld, det sidste Brøndby-mål er scoret, og vi skal nu finde det allerbedste. Herunder har vi samlet tolv stærke kandidater, som du kan stemme videre til finalen. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Brøndby IF har scoret et hav af mål i 2010'erne. Nu hvor årtiet er ved at være slut, har vi sat os for at kåre det allerbedste. Da der, som nævnt, er scoret rigtig mange mål, har vi fundet 22 kandidater og inddelt dem i to semifinaler. Fra hver semifinale går fem mål videre til den endelige finale. Den første semifinale kan du finde her. Herunder følger de sidste tolv kandidater - målene, som er scoret mellem 2016 og 2019. Andrew Hjulsager vs. AGF Alexander Zornigers æra i Brøndby IF startede som lyn og torden, bl.a. da Brøndby tog til Aarhus og vandt hele 7-0. Målet til 3-0 var en sand perle, da Andrew Hjulsager drejede bolden op i målhjørnet via overliggeren.Hany Mukhtar vs. AGF I samme kamp fandt vi endnu en perle - blot få minutter senere. Hany Mukhtar scorede sit første Superligamål med denne perle, hvor han tog bolden med med fodsålen inden han smækkede den op i målhjørnet.Andrew Hjulsager vs. FC København Andrew Hjulsager havde en fremragende halvsæson, i efteråret 2016, hvor han bl.a. kronede sin flotte indsats med et smukt, smukt derbymål. Wilczek vippede bolden op og Hjulsager flugtede bolden i nettet.Hany Mukhtar vs. Randers I 2017 kom Brøndby til pokalfinalen, selvom det så shaky ud i kvartfinalen mod Randers. Men så trådte Hany Mukhtar ind på scenen. Først tvang han kampen ud i forlængelse, hvorefter han kanonerede bolden over målmanden fra 40 meters afstand med et kanondrøn.Simon Tibbling vs. Silkeborg Når Brøndby var bedst i 2017/18-sæsonen, var det ren legestue. Således også i anden halvleg mod Silkeborg, som ellers var gået til pause med en 1-0-føring. 25 minutter senere kunne Simon Tibbling gøre det til 4-1 med et regulært playstation-mål, som blev kåret til årets mål i dansk fodbold 2017.Teemu Pukki vs. FC Nordsjælland Hvordan ender man en lang scoringskrise? Man scorer selvfølgelig hattrick. Hvordan scorer man et mindeværdigt hattrick? Med hælen, selvfølgelig. Teemu Pukki var forrygende i denne kamp og hans anden scoring var fænomenal.Hany Mukhtar vs. FC København Brøndby sikrede sig i denne sæson fire derbysejre i træk. Den sidste af dem kom i hus efter dette fremragende frisparksmål fra Hany Mukhtar, som skruede bolden op i nettet bag Stephan Andersen.Benedikt Röcker vs. AC Horsens I en kamp, der aldrig er blevet spillet, scorede tyske Benedikt Röcker sit smukkeste Brøndby-mål, da han modtog bolden langt udefra og trykkede af, hvorefter forbløffede fans kunne se bolden sejle ind i målhjørnet.Dominik Kaiser vs. AGF Dominik Kaisers første halve år i Brøndby IF var ikke på det høje niveau, vi nu kender tyskeren for, men hans første Superligamål var til gengæld høj, høj klasse. Et mål, som 3point.dk's læsere kårede som årets mål 2018.Josip Radosevic vs. AC Horsens Brøndby sikrede sig lige nøjagtig en plads i top 6 i denne kamp i Horsens, hvor de blå-gule ellers var bagud. Men Josip Radosevic overraskede østjyderne med en perle af et langskud, inden Kamil Wilczek senere sikrede sejren.Besar Halimi vs. Randers FC I en af sidste sæsons mest medrivende kampe, kom indskiftede Besar Halimi på tavlen med et drømmemål, da han fandt plads i udkanten af feltet efter et hjørnespark og flugtede bolden fladt i nettet. Halimis drømmemål er blevet fjernet fra Youtube - men du kan se det i denne video fra Superliga.dk. Dominik Kaiser vs. SC Braga Brøndbys europæiske kampagne i denne sæson har ikke været imponerende, men det var til gengæld det mål, der kickstartede opgørene mod portugisiske Braga. Dominik Kaiser sparkede hjørnespark, som blev clearet og tog sig selv af returen, som han hamrede helt op i målhjørnet - den kan bogstaveligt talt ikke sidde mere yderligt! bike tracks