3POINT
Nyheder27. jul. 2014

Afsluttende træning på stadion inden Silkeborg-kampen

Brøndby IF havde her til formiddag den afsluttende træning inden mandagens kamp mod Silkeborg. Atter stod den på træning i indlæg fra kanterne. I stegende hede

3point person
3point.dk27. jul. 2014

Brøndby IF havde her til formiddag den afsluttende træning inden mandagens kamp mod Silkeborg. Atter stod den på træning i indlæg fra kanterne. I stegende hede på et tomt stadion afholdte Brøndby IF den afsluttende lukkede træning inden Superliga-kampen mod Silkeborg. Som eneste medie fik 3point.dk tilladelse til at overvære træningen. Alle spillere minus Johan Elmander deltog i træning. Dog med Alexander Szymanowski under den fortsatte genoptræning for skulderskaden. Assistenttræner Claus Nørgaard var fraværende, da han var i Belgien for at se Club Brugge spille kamp lørdag aften, hvor de i øvrigt vandt 2-0. Efter den obligatoriske opvarmning var der forskellige pasningsøvelser på små rum. Derefter blev der som i går brugt en del tid på træning af indlæg fra kanter og forskellige varianter af disse. Kvaliteten var meget svingende, da stor set ingen spillere lagde to gode indlæg i træk. Det må også fremover være et fokuspunkt for trænerstaben. Capellas ville se mål Under disse øvelser var Albert Capellas meget aktiv og forlangte at angriberne scorede mål på andenboldene. Som han råbte til dem flere gange: "Det er mål, det drejer sig om!" Siden var der en del taktisk træning afsluttende med dødboldstræning. Efter en times træning gik de fleste af de stærkt svedende spillere i bad, mens enkelte af dem måtte give interviwes. 3point.dk talte i den anledning med Michael Almebäck, og det kan du se frem til senere.

Mest kommenterede nyheder