Ærgerlig Albrechtsen: Skidt tidspunkt
Martin Albrechtsen må sidde ude i op til tre måneder med en håndskade. Det er skidt timing med knap fire måneder til kontraktudløb, siger den stærke stopper. FO

Martin Albrechtsen må sidde ude i op til tre måneder med en håndskade. Det er skidt timing med knap fire måneder til kontraktudløb, siger den stærke stopper. FOTO: Mikkel Johansen Brøndby må undvære 35-årige Martin Albrechtsen i op til tre måneder, fordi stopperen har pådraget sig et kompliceret brud på hånden. Han har ellers været Thomas Franks foretrukne makker til Agger, men nu må matchvinderen mod FCK i stedet se til fra tribunen. Og det er svært at forholde sig til. - Jeg kunne forholde mig til at skulle sidde ude, hvis jeg havde brækket begge ben og ikke kunne gå, men at en håndledsskade måske skal holde mig ude i flere måneder, kan jeg ikke rigtig forholde mig til, siger han til bold.dk. Timingen er heller ikke alt for god. Albrechtsen har kontraktudløb med klubben om fire måneder og havde gerne set at han kunne bruge foråret til at spille og vise sig frem. - Jeg har aldrig været ude i mere end et par uger af gangen i min karriere, så det her bliver nok min længste skadespause. Jeg står med kontraktudløb til sommer og vil gerne bevise, jeg stadig kan være med, men det kræver jo, man viser niveau hver eneste weekend, som jeg gjorde i efteråret. Det er et skidt tidspunkt. Martin Albrechtsen spillede 12 kampe for Brøndby i efteråret.