3POINT
Jonathan Ægidius

Teis Markfoged

Nyheder20. aug. 2022

Ægidius så rødt i lokalopgør

Jonathan Ægidius har fået en god start hos HIK med en masse spilletid. Nu står den imidlertid på en kort pause for den udlejede Brøndby-keeper efter en udvisning i lokalopgøret mod B.93.

3point person
Steen Sørensen20. aug. 2022

Med fuld spilletid i HIK's første to kampe i den nye sæson - begge på udebane - har Jonathan Ægidius fået en god start hos Hellerup-klubben, der spiller i 2. Division..

- På mål har Jonathan Ægidius, der er lejet i Brøndby, spillet med overblik og uden fejl, og sammen med Nikolaj Toftelund Madsen har HIK de to bedste målmænd i 2. Division, skrev Per Frimann således i kampprogrammet op til HIK's første hjemmekamp.

Den blev spillet fredag aften og var et lokalopgør mod B.93 fra Østerbro. Endnu en gang startede den udlejede Brøndby-keeper inde, men denne gang blev det ikke til fuld spilletid.

LÆS OGSÅ: Ægidius med flot HIK-debut

Efter en lille times spil måtte Ægidius gå i bad, da han som sidste mand ureglementeret fik nedlagt B.93's Tammer Bany Odeh udenfor feltet. Oven på det røde kort står den nu på en eller to kampdages pause.

På det tidspunkt var B.93 oppe med 0-2, og på det efterfølgende frispark gjorde Mikkel Mouritz det til 0-3. HIK fik i dommerens tillægstid pyntet på resultatet efter en scoring af William Skanvig Maretti.

Hos HIK var endvidere de to tidligere Brøndby-spillere Frederik Valdbjørn og Roni Arabaci med fra start, mens hverken Viktor Anker eller Oliver Carrara var i B.93's trup.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder