3POINT
Adam Claridge

Ian Nielsen / Ian Foto Sport

Nyheder15. jul. 2024

Adam Claridge: Hver træning betyder noget

U/19-spilleren Adam Claridge ser tilbage på sin anden træningslejr med Superliga-truppen.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen15. jul. 2024

U/19-midtbanespilleren Adam Claridge var denne sommer med Superliga-truppen på træningslejr i Østrig. Det var anden gang Claridge var med Superliga-holdet på en træningslejr, og han har fået gode erfaringer med hjem.

- Jeg var med i vinter også, hvor det føltes som om, man bare skulle tage det hele ind og prøve at være med. Denne sommer har jeg haft det sådan, at jeg føler, at hver træning betyder noget. Jeg føler, at man kan nærme sig niveauet lidt på de andre. Man lærer at være klar fra første sekund til hver træning, for ellers ender du med ikke at være en del af det, siger Claridge til 3point.dk.

- Forventningen er egentlig bare at jeg kan følge med heroppe, og så skal jeg tage alt det jeg kan med ned på U/19 til de kampe. Tempoet heroppe er højt og der er utroligt mange dygtige spillere. Så det handler om at komme op i det tempo, som de er i. Det vil jeg kunne bruge i U/19-kampene, det er jeg sikker på.

Adam Claridge er årgang 2006 og bliver derfor andenårs U/19-spiller i den kommende sæson.


 

Mest kommenterede nyheder