3POINT
1737232364-BIFvsHvidovre(12of43).jpg

Michael Jakobsen

Nyheder21. jan. 2025

Adam Claridge: Føler mig godt tilpas

Den unge midtbanespiller Adam Claridge viser sig flot frem i opstarten med Superliga-holdet.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen21. jan. 2025

Midtbanespilleren Adam Claridge har før været med Superliga-holdet på træningslejr. I denne opstart er han med i hele pre-season, hvor han har mulighed for at vise sig frem for trænerteamet.

Lørdag eftermiddag startede han inde på midtbanen, da Brøndby spillede træningskamp mod Hvidovre. Med trøjen nede i shortsene imponerede han tilskuerne på bane 2 med hårdt arbejde og mange gode aktioner - herunder en assist.

- Jeg er alt i alt super tilfreds med hvordan jeg viste mig frem i Hvidovre-kampen. Jeg følte mig tilpas på holdet og synes, at relationerne med de andre spillere var gode, siger Claridge til 3point.dk.

- Jeg synes helt sikkert, at jeg kommer tættere på holdet. Det har været fedt at starte op og jeg føler mig godt tilpas. Jeg glæder mig til den næste periode, hvor jeg kan vise mig endnu mere frem.

Adam Claridge, der er årgang 2006, er gået ind i sit sidste kontraktår med Brøndby IF. Der er endnu ikke dialog om en forlængelse, fortæller han.

- Jeg har kontrakt til den 31. december 2025, så jeg har lidt under et år tilbage. Jeg har ikke hørt noget fra Brøndby omkring mulig forlængelse.

Claridge fik kampminutter for Superliga-holdet lørdag, og søndag fik han så minutter for U/19-holdet i Odense, da de ældste talenter spillede Christian Eriksen Cup.

Mest kommenterede nyheder