AC: Har den nærmeste fremtid på plads
Andreas Christensen har haft enorm succes med lejeopholdet i Borussia Mönchengladbach, og den tidligere Brøndby-spiller ønsker derfor at fortsætte et år mere i

Andreas Christensen har haft enorm succes med lejeopholdet i Borussia Mönchengladbach, og den tidligere Brøndby-spiller ønsker derfor at fortsætte et år mere i det tyske som minimum. Der havde ellers været snak om en retur til Chelsea. Andreas Christensen er blot 20 år, men har allerede spillet for Chelsea og er siden blevet en profil i Bundesligaen med Borussia Mönchengladbach, hvor det også er blevet til spilletid i fem Champions League-kampe. På trods af snak om en retur til Chelsea, så vil den tidligere Brøndby-spiller blive i Tyskland i minimum et år. – Det har været en rigtig god sæson. Jeg har været meget glad for det, og det er også derfor, at jeg er sikker på, at jeg som minimum også spiller der i den kommende sæson, siger ‘AC’ til Footy.dk Andreas Christensen skiftede til Chelsea i 2012, hvor han blev uddannet på klubbens akademi. I 2014 fik han debut i Liga Cuppen og det blev også til en enkelt optræden i Premier League, inden han sidste sommer blev udlejet til Borussia Mönchengladbach.