3POINT
Nyheder15. feb. 2017

Åben træning på Brøndby Stadion: Send spillerne godt til derby

Der kommer ikke mange Brøndby-fans i Telia Parken på søndag, men for at kompensere og alligevel sende de blågule spillere godt afsted, opfordres Brøndby-fans ti

3point person
3point.dk15. feb. 2017

Der kommer ikke mange Brøndby-fans i Telia Parken på søndag, men for at kompensere og alligevel sende de blågule spillere godt afsted, opfordres Brøndby-fans til at møde op til lørdags-træningen på Brøndby Stadion, for at sende spillerne godt til derby. På søndag sparkes Brøndbys forårssæson i gang og det gør den med en kamp på udebane mod FC København. Som bekendt boykotter de aktive fangrupper i Brøndby opgøret på grund af forholdene i Telia Parken, men fangrupperne vil gerne sende spillerne godt afsted alligevel. Derfor opfordres Brøndby-fans nu til at møde op på Sydsiden på lørdag klokken 13.00, hvor Brøndby-holdet har åbnet træningen for fans, som dermed kan få lov at sende spillerne godt afsted til derby. Tribunen åbner klokken 12.30 og træningen starter klokken 13.00 og forventes at vare omkring en time. Det vil være muligt at købe lidt mad og drikke.

Mest kommenterede nyheder