3POINT
Nyheder18. jul. 2015

Aabech: Brøndby giver kriller i maven

Morten Wieghorst har udtaget AGF-truppen til sæsonpremieren mod Brøndby IF. De blå/gule fra Vestegnen giver AGF-profil Kim Aabech ekstra kriller i maven. Foto:

3point person
3point.dk18. jul. 2015

Morten Wieghorst har udtaget AGF-truppen til sæsonpremieren mod Brøndby IF. De blå/gule fra Vestegnen giver AGF-profil Kim Aabech ekstra kriller i maven.Foto: agf.dkMens mange stadig har sommerferie, og fire danske klubber - deriblandt Brøndby IF - er i fuld gang med europæiske kvalifikationskampe, starter den nye sæson i Superligaen i denne weekend. Søndag aften gæster de blå/gule fra Vestegnen Ceres Park i Århus til en kamp mod nyoprykkede AGF. En af århusianernes store profiler i oprykningssæsonen forventer et hjemmehold, der mere vil knokle end spille for sagen mod en bedre modstander. En modstander, som alle GF-fans elsker at hade, og den manglende kærlighed er med sikkerhed gengældt. Det er formentlig med til at give lidt ekstra spænding op til kampen.

Brøndby er bedre

- Lige meget hvilket hold, vi skulle møde, ville det være dejligt at være tilbage i Superligaen, men det giver lidt ekstra kriller i maven, at det er imod Brøndby, siger Kim Aabech, der forventer op imod 15.000 tilskuere på Ceres Park, til Århus Stiftstidende og påtager sig en underdog-rolle: - Det kunne være flot, hvis vi kunne måle os med Brøndby, men på banen lige nu har de nok lidt bedre spillere end os og nok også et større budget. Men vi skal kæmpe og knokle for det. Det skal ikke kun være fin fodbold. Det vil vi rigtig gerne spille, men det bliver svært i starten, hvor vi har fået mange nye, der skal spilles ind.

AGF's trup til kampen

AGF mod Brøndby IF bliver fløjtet op af dommer Jens Maae søndag kl. 18:00 på Ceres Park, og til opgaven har AGF-træner Morten Wieghorst efter en lukket lørdags-træning udtaget denne trup: 1. Steffen Rasmussen, 4. Daniel A. Pedersen, 5. Alexander Juel Andersen, 6. Daniel Christensen, 7. Stephan Petersen, 8. Jeppe Kjær, 9. Danny Olsen, 10. Kim Aabech, 11. Jesper Lange, 14. Ahmed Yasin, 16. Jens Jønsson, 17. Oskar Buur, 20. Elmar Bjarnason, 21. Mate Vatsadze, 22. Davit Skhirtladze, 23. Lukas Fernandes, 24. Malthe Dahl Overgaard, 25. Adrián López og 26. Morten Nordstrand. Kroatiske Josip Elez er ikke til disposition i sæsonpremieren, da han har en spilledags karantæne fra sidste sæson, som skal afsones. Hans landsmand Dino Mikanović, som AGF i denne uge indgik en fireårig aftale med, er heller ikke til rådighed, da han først starter træningen på mandag.

Mest kommenterede nyheder