AaB-spiller: Specielt at score mod sin gamle klub
Patrick Olsen føler, at det var en smule specielt at score mod sin gamle klub, da han satte omsatte et frispark på kanten af feltet til en scoring helt oppe i s

Patrick Olsen føler, at det var en smule specielt at score mod sin gamle klub, da han satte omsatte et frispark på kanten af feltet til en scoring helt oppe i sammenføjningen. Brøndby vandt søndag aften mod AaB med 2-1, og sikrede sig dermed vigtige point i 3F Superligaen. AaB havde dog et velkendt ansigt med i startopstillingen i form af Patrick Olsen. Olsen har haft størstedelen af sin fodboldopvækst på Vestegnen, hvor han nåede at få tre Superliga-kampe for Brøndby, inden han skiftede til italienske Inter Milan. I sommer hentede aalborgenserne den 25-årige tekniker i Helsingør, og i går aftes var han altså tilbage på Brøndby Stadion, hvor han formåede at score på frispark mod sin barndomsklub. - Det var dejligt at score mod min gamle klub, og jeg tror, det var mit første mål i Superligaen - og så lige mod Brøndby, det er lidt specielt. Det var godt sat ind, og det var jo der, målmanden ikke kunne nå. Når man sparker sådan et frispark på kanten, så skal man prøve at ramme målet. Der kan være nogle, der snitter den, og i dag ramte jeg den lige i røven, som man siger, siger den tidligere Brøndby-spiller til 3point.dk. - Jeg prøvede jo at spille på Brøndby Stadion, dengang jeg var her med Helsingør - det var mindre sjovt. Men det er altid specielt at komme tilbage i Brøndby, for det er her, jeg har haft min fodboldopdragelse. Og så scorer jeg endda mod dem, det er en dejlig følelse. Jeg skulle måske have scoret én mere, men sådan er det, slutter han med et smil. Patrick Olsen forlod Brøndby tilbage i sommeren 2012.