3POINT
Vigen og Ahlmann i duel

Teis Markfoged

Nyheder18. jul. 2020

AaB-back forventer et Brøndby-hold med større tænding

Jakob Ahlmann forventer et Brøndby-hold, der kommer ud til søndagens kamp med mere tænding, fortæller han til AaB\'s hjemmeside.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen18. jul. 2020

Da Brøndby IF og AaB sidst mødtes, blev det til en 2-0-sejr til hjemmeholdet i Aalborg. En fuldt fortjent sejr, for Brøndby-holdet var ikke rigtig mødt op til kampen. Tidligere i foråret vandt AaB også 3-2 over Brøndby, dette var dog en kamp, hvor Niels Frederiksens mandskab var langt bedre med.

Søndag aften mødes de så igen. Denne gang på Brøndby Stadion. AaB-backen Jakob Ahlmann forventer et Brøndby-mandskab, der kommer ud med en større tænding, end da holdene mødtes i Aalborg for ikke længe siden.

- Jeg forventer ikke, at Brøndby I.F. kommer ud og griber kampen an på samme måde som de seneste to gange, hvor vi har slået dem. Vi får nok et Brøndby-hold at se, som har foretaget sig nogle ændringer og kommer med en større tænding, og det skal vi så være kloge til at omstille os på. Samtidig skal vores overordnede udtryk og energi være den samme, for så får de igen får svært ved at håndtere os, siger Ahlmann til AaB's hjemmeside.

Kampen mellem Brøndby og AaB fløjtes i gang søndag aften klokken 18.00.

Mest kommenterede nyheder